Tekst: René Jørgensen foto: privat
3. august 2021.

Falch’ens største hits gennem mere end fire årtier

Det er det, man får, når man fredag den 13. august 2021 oplever Michael Falchs poetisk, akustisk sommer-set up i Ribe fritidscenter.

Når Falch`blikket ser ud over salen i Ribe Fritidscenter ned blandt publikum, vil han måske huske ”en lille håndfuld” kvinder fra Ribe, der mødte ham i Svendborg først på sommeren, hvor de var på vandretur. Michael Falch kom ud fra en restaurant, og hvad der sikkert ikke er ukendt for ham, havde de ripensiske kvinder spottet den populære sangere, der gav sig god tid til en snak. Falch kunne tage hjem med vished for, at der var nogen der glædede sig til koncerten i Ribe.

Publikum vil sikkert få smagsprøver fra hans seneste albumsucces ‘Forår i brystet’ fra 2020 – fra ‘Mød mig i mørket’ over ‘I et land uden høje bjerge’ til ‘Juble igen som fugle’.

Med på scenen har han den norske cellist, Live Johansson, og guitaristen Lars Skjærbæk. Det er den samme trio som fejrede store triumfer på deres turné i 2019, og taget nærmest lettede på Det Kongelige Teater.

Jo der venter publikum en god oplevelse. Der er stadig billetter at få til en oplevelse med Michael Falch – den danske sanger, der aldrig har været bedre og endnu en gang beviser, at han kan få ethvert spillested til både at synge og gynge med lige dele livsglad energi og nærværende poesi.

Glæd jer Ribe.

Her er programmet for aftenen:

Thorlund Solo sørger for den rette stemning inden koncerten med Michael Falch.

Kl. 18.45 dørene åbnes

Kl. 19.00 opvarmning med Thorlund Solo

Kl. 20.00 koncert med Michael Falch

Kl. 21.30 tak for i aften.

Billetsalget er i gang og kan foretages via billetten.dk

Conni Frederiksen fra Ribe Fritidscenter fortæller der stadig er billetter, så ind og book og få en god musikalsk oplevelse.