Tekst og foto: Hans Jørgensen, onsdag 23. maj

Selv om Ribe er det bedste sted i verden, skal man dog ikke være blind for, at der kan være andre steder, der også er et besøg værd.

Selskabet Færgen, der sejler til en række øer, er således på charmeoffensiv rundt om i landet, og i går besøgte Færgens ”salgsbus” Ribe, hvor bilen var parkeret på domkirkepladsen.

Denne gang reklamerede Færgen for Fanø, og det skete bl.a. med en række smagsprøver på de produkter, der fremstilles på Fanø. Og jeg skal hilse og sige, at den Fanø-laks, der blev serveret blandt mange andre ting, var virkelig god.