Tekst og foto: Renè Jørgensen
15. september 2022.

Færdselspolitiet sætter fokus på sikre veje i Syd- og Sønderjylland

Færdselspolitiet vil fokusere på to vigtige faktorer i forhold til at skabe sikre veje for trafikanterne: Hastighed og uopmærksomhed.

Fra i morgen, fredag den 16. september og frem til torsdag, den 22. september 2022 gennemfører Færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi en særlig indsats med fokus på sikre veje.

Indsatsen understøtter Rådet for Sikker Trafiks landsdækkende kampagne på området.

Færdselspolitiet vil fokusere på to vigtige faktorer i forhold til at skabe sikre veje for trafikanterne: Hastighed og uopmærksomhed.

– Når vi analyserer sager, hvor der har været trafikdræbte, og når vi ser på bagrunden for færdselsuheld, kan vi identificere hastighed og uopmærksomhed som direkte årsager til færdselsuheld i vores politikreds, fremhæver operativ leder, politikommissær Mads Bruhn Lund fra færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Færdselspolitiet vil i løbet af indsatsen have særligt fokus på følgende lovovertrædelser:

  • Hastighed, både i by, på landevej og motorvej
  • Håndholdt mobiltelefon
  • Uopmærksomhed ved at overse færdselstavler, ved svingning, vognbaneskift o. lign.
  • Manglende brug af sikkerhedsudstyr