Tekst & Foto Johnny Tauman
15. juni 2020
Status på vejprojektet ved starten på uge 25. Det bliver snart lettere for bilister fra syd, som skal ind i byen ved ”Rute 11 rundkørslen” ved Føtex. En ny shunt betyder, at man kan køre direkte fra hovedvejen og ind til byen. Den samme ”lethed” gør sig gældende, når man skal fra byen mod nord til Plantagekrydset. Her vil man også kunne benytte en ny shunt og undgå rundkørslen.
Langt fremme
Konsulent fra Vejdirektoratet Claus Prien Tobiasen siger herom: – Barslund er ret langt med jordarbejdet ved shuntene, og vi er færdig med at lave afvanding. Der mangler så blot opstilling af belysning, skilte og tilpasning af rabatter.
Asfaltering i uge 27
Han oplyser videre, at asfaltering er planlagt til uge 27. Her asfalteres de 2 shunt ved rundkørslen samt den resterende del af Stærevej. Claus kan ikke med sikkerhed sige, og den østlige side af Hovedvejen fra rundkørslen frem mod Farupvej kommer med i samme uge, men hvis det er tilfældet, så er vejen færdig syd for Plantagekrydset.