Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 23. juni 2025

Det var en Sct. Hans aften som så mange andre før denne, som vejrguderne ønskede at bidrage til med ustabilt vejr. Det var en aften med forfriskninger, tale, bål og midsommervise. Men det var alligevel en Sct. Hans aften ved Ribe Roklub med visse ændringer.

Dels var arrangementet rykket lidt frem. Og dels var det ikke heksen, der blev brændt på bålet men en sæk, hvor roklubbens unge medlemmer havde skrevet små kort om ting og bekymringer ned, som de ønsker skal forsvinde. Og det var den sæk, der blev sendt om ikke til Bloksbjerg så til Hovedengen, hvor sækken med ønsker om de ting, der skal forsvinde, blev brændt af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Og netop den urolige verden, vi lever i, og det fællesskab trods alt kan var det, byrådsmedlem Tina skov Larsen tog sit udgangspunkt i, da hun holdt båltalen denne kølige midsommeraften.

– Man kan sagtens forstå de unge mennesker. Det er en bekymrende verden. Man er utryg, bange og kan føle sig ensom med tunge tanker. I en verden, der er så urolig som især i de seneste år og særligt de seneste dage tydeligt viser. En verden, der styres af usympatiske vanvidspersoner.

– Der er det vigtigt, at de unge kan tale med nogen. Tale om deres bekymringer. Få dem alle til at føle sig som en del af noget. Være en del af et fællesskab.

– Fællesskabet kan give en troen på, at det nok skal gå. En tro på, at de små øjeblikke i fællesskab giver ro. Giver en pause fra hverdagens bekymringer. Giver smil. Glæde. Venner, sagde Tina Skov Larsen bl.a. og pegede på, at et sådant fællesskab netop findes i roklubben. Et fællesskab, der også fandtes i Royal Run.

– Royal Run gav alle et smil på læben. Vi bevægede os. Men i aften handler det lidt mere om at standse op. Vi lever nemlig i en tid, hvor vi via internettet og sociale medier er mere forbundet end nogen sinde – og alligevel, så er det som om, vi mister kontakten og forbindelsen til hinanden. For selv om vi kan sende en besked til den anden side kloden på et sekund, så glemmer vi ofte at sende et blik – et smil- en hilsen til den, der sidder lige ved siden af os, sagde Tina Skov Larsen, der opfordrede til mere samvær og nærhed over alt, hvor vi færdes.

Traditionen tro var mange mennesker mødt op ved roklubben for at fejre midsommeren, og mens nogle af roklubbens unge mennesker gav en flot opvisning i, hvad de kan med en kajak, nød tilskuerne på land den forplejning, roklubbens medlemmer sørgede for.

Der blev lavet grønlænder vending og roet i både ener- og firer kajak