Tekst og foto: Hasse Jørgensen, søndag den 17. juni

En samlet overbygningsskole for 7., 8. og 9. skoleår for Vadehavsskolerne, der svarer til skolerne i den gamle Ribe Kommune, vil betyde en stor ændring for de kommende elever i overbygningsskolen i forhold til de elever, der går i overbygningsklasserne i øjeblikket.

Men en fælles overbygningsskole i Seminariehuset, som planerne går på, vil også betyde en meget stor ændring for tre af de fire Vadehavsskoler.

Vittenbergskolen, Ansgarskolen og Gredstedbro skole vil alle miste de tre ældste klassetrin, og – som det står beskrevet i idéoplægget – skal de skoler ud og finde en ny identitet.

Ifølge idéoplægget vil en fælles overbygningsskole i Seminariehuset betyde nogle fordele for både Ansgarskolen og Vittenbergskolen, idet afgivelsen af de tre ældste klasser vil frigøre lokaler til mulige andre formål.

Og for både forældre og de kommende elever og for personalet ved skolerne peger idéoplægget på en lang række fordele.

Der er ingen tvivl om, at folkeskolen generelt og mere specifikt i Esbjerg Kommune og dermed også i Gredstedbro og Ribe er i hård konkurrence med privatskoler og efterskoler om elevernes gunst. Det ses alene af antallet af elever på de private skoler og efterskolerne.

Og forslaget til en fælles overbygningsskole skal bl.a. imødegå noget af den konkurrence.

For forældre og elever

For forældre og elever peges der bl.a. på følgende fordele ved en fælles overbygning.

  • En samlet overbygningsskole vil kunne tilbyde et

fantastisk læringsmiljø, som ikke er muligt i de

nuværende 3 overbygninger.

  • Vi kan tilbyde fællesskaber for de unge på tværs

af skole og fritid, der kan konkurrere med

efterskolerne.

  • Vi kan tilbyde et fysisk læringsmiljø

målrettet ungegruppen

  • Vi kan tilbyde specialisering og faglig fordybelse

ud fra den enkelte unges interesse.

  • Vi kan tilbyde en skole med fuldt fokus på

uddannelse og karrierelæring.

For personalet

For personalet peges der bl.a. på følgende fordele:

  • Bedre faglig sparring for de professionelle. Den

er ikke til stede med kun én biologilærer og

samfundsfagslærer og lignende pr. afdeling.

  • Bedre udnyttelse af medarbejdernes ressourcer

og vidensdeling af disse i et professionelt faglige

miljøer omkring de unge.

  • Tværfaglige samarbejder i samme hus omkring

udfordrede unge.

  • Tværfaglige samarbejder mellem medarbejdere

på tværs af skole, bibliotek, Kulturskolen,

Ungdomsskolen m.v.