Månedens kunst
Tekst og foto Ribe Kunstmuseum, mandag den 16. september
Constantin Hansen (1804-1880), Athenatemplet i Paestum, 1841, Olie på lærred, 58 x 61 cm
Constantin Hansen kan male, så man kan føle den sydlandske sol igennem lærredet, og på Ribe Kunstmuseum er vi så heldige at have erhvervet det smukke Athentemplet i Pæstum , takket være Ny Carlsbergfondet i 2016.
I en gammel ruin vogter en dreng over tre geder. Han er hyrde og skal passe på, at gederne ikke løber væk. Han skal også få dem med hjem, når solen går ned. Solen skinner og himlen er blå, ja, faktisk er der ingen skyer overhovedet. I horisonten kan man skimte vandet.
Ruinen har engang været brugt som et tempel for gudinden Athene. Athene var krigsgudinde, gudinde for håndværk og kunst, og så var hun god til at beskytte byer. Folk byggede templer til guder for at ofre og for at tilbede dem. Så mente man, at de ville beskytte dem ekstra godt. Athena var en græsk gud, og det er lidt mærkeligt, at man har opkaldt et tempel i Italien efter hende. Det burde hedde ’Minerva-templet’, da det er romernes navn for ’Athene-templet’. Så hvordan kan det være, at der findes et tempel til en græsk gudinde i en italiensk by? Jo, det var sådan, at Pæstum var en græsk koloni – opkaldt efter havguden Poseidon. Pæstum blev derfor også kaldt for Poseidonia.
Constantin Hansen tog til Italien for at male sammen med nogle af sine gode venner. Skulle man blive maler, måtte man også rejse til Italien, da man mente, at det var dér fortidens store kunst var blevet produceret.
Constantin Hansen synes, at hyrdedrengen var så godt et motiv, at han – efter at have tegnet ham – genbrugte ham som motiv i flere af sine værker, bl.a. kan hyrdedrengen i dag både ses på Nasjonalmuseet i Oslo og på Statens Museum for Kunst. Og var der købere til et motiv, var malerne ikke for fine til at male det endnu engang.
Constantin Hansens maleri er et klassisk eksempel på Guldalderens billedmanipulation. For det første ligger templet ikke i nærheden af havet, og for det andet er hyrdedrengen slet ikke fra Pæstum. Han er fra Cori, som ligger lidt uden for Rom. Hansen har mødt ham, tegnet sine skitser og efterfølgende har han så fundet de smukke omgivelser. Malerier i Guldalderen skulle være smukke og få folk til at drømme sig væk mod sydlige egne – og så var det ikke så vigtigt, om alt var topografisk korrekt.