Tekst & Foto: Johnny Tauman Dronefoto: Ove Detlevsen
14. marts 2022
Mange har efterlyst oplysninger om tankerne bag Ribe Kulturhavn. Som tidligere beskrevet i RYK IND RIBE, så vil den endelige plan foreligge i 2023, men det betyder ikke, at der er flere elementer, som allerede nu kan forberedes. I havnebyer, hvor der er et arbejdende træskibsværft – se blot på Middelfart – vil lokale og turister kunne følge frivillige og ansatte bearbejde træ med håndværktøj, når de reparerer eller skaber nye træskibe. Sådanne kulturværksteder vil i følge undersøgelser have afsmittende virkning på turismen – og netop dette forhold er af stor betydning for Ribe, som har en af de få åhavne, der kan besejles.
Området, som er tiltænkt Ribe Skibsværft, ligger forenden af Erik Menveds Vej og grænser op til Ribe Roklub. Området anvendes i dag til kolonihaver. Når en sådan ændring skal gennemføres, må sagsbehandlerne være uvildige og visionære. Kommunen skal være klar til at indgå i samarbejde med myndighederne i Slots- og Kulturstyrelsen. I Helsingør gik dette samarbejde over al forventning – og Historisk Havn ligger i dag sammen med Kronborg ved Øresund.
- Besøg den store og deltaljerede udstilling, hvor du kan studere planerne










































































