Tekst, Foto & Video: Johnny Tauman
17. januar 2025

Når fremtidige brugere af Jernindustrigrunden skal grave i den til den tid græsbelagte muldjord, vil de støde mod et rødternet net, som betyder, at jorden herunder skal tjekkes en ekstra gang. Der kan nemlig være tale om et forurenet afsnit.

Den kommende midlertidige transportvej er markeret

Der mangler fordeling af jord

I disse dage er firmaet Mads Vejrup A/S at fordele den rensede jord, som man har modtaget fra RGS Nordic i Esbjerg. Det er hensigten, at jordlaget overalt vil have en tykkelse fra 0-30 cm.
Ser man nærmere på området, så er den kommende midlertidige transportvej fra LIDL til P-pladsen ved Ribehallen markeret med flag.
Og hvorfor nu lige en midlertidig vej, når der både ligger en tulipanfest og venter i juni?  Hertil siger anlægsingeniør Tommy Andersen fra DIN-Forsyning: – Vi skal have afsluttet kloaksepareringen i Sct. Peders Gade, som både er en vanskelig strækning og måske vil afdække væsentlige fund, der kan være med til at opkvalificere Ribes Historie. I hvert fald venter der arkæologerne en spændende periode.
Selv kloaksepareringen skal udføres af entreprenørfirmaet Benny Andersen, der også stod for arbejdet i Saltgade.

Det sås græs på ca. 35.000 m²