Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 13. maj 2024

I kopien af Ansgars Kirke på Ribe Vikinge Center  kan man nu opleve et kirkerum, som det kunne have taget sig ud i midten af 800-tallet. Over tre år er der blevet researchet og malet 50 motiver fra Biblen, som nu pryder kirkens vægge.

Projektet har været fyldt med stor dedikation og passion for at genskabe fortidens skønhed og stemning. Ansgar Kirke år 860 blev indviet i 2018, og nu præsenteres de færdige vægmalerier, som er udført af billedkunstner Trine Theut.

Den karolingiske stil

Malerierne i Ansgar Kirke år 860 er malet i karolingisk stil, som var den altoverskyggende stilart i det kristne Europa fra ca. år 800 til 950. Sådan er kunsttraditionen fra bl.a. 800-tallets kirkeudsmykninger og fantastiske manuskripter anvendt som eksempel på, hvordan udsmykningen i den tidligste trækirke, som blev etableret i Ribe i midten af 800-tallet af biskop og missionær Ansgar, kan have set ud.

Til forskel fra den romanske stil, som vi kender fra de ældste bevarede kirker i Danmark, er den karolingiske stilart langt mere levende og lader i højere grad beskueren afkode personernes følelser og scenens stemning. Stilarten har også op til flere gange udfordret billedkunstner Trine Theuts moderne logik, når f.eks. den samme person er afbildet to gange i samme maleri, eller når umiddelbart ulogiske og upræcise detaljer faktisk underbygger et værdiperspektiv og øger den dramatiske effekt.

Valget af motiver

Maleriernes motiver, der både var kendte og afbildet i det 9. århundrede, er blevet nøje udvalgt.

Motiverne er hentet fra nogle af de få tilbageværende kirke vægge fra den tid. Skt. Johann klosterkirken i Müstair i Schweiz har med sine velbevarede freskomalerier fra 800-tallet været den primære inspirationskilde. Ti andre kirker og lige så mange liturgiske bøger har tjent som forlæg, og disse er blevet tilpasset stil og malemåde i Müstair for at sikre et ensartet helhedsindtryk.

Som i klosterkirken er også malerierne i Ansgar Kirke udført i rækker og inddelte felter. Derudover er der gjort overvejelser mht. placering af de forskellige motiver. Motivrækken følger så vidt muligt tilsvarende placeringer på samtidige kirke vægge.

Vikingetidens farver og maling

Det er en overraskelse for mange, hvor klare og farverige billederne i 800-tallet var i forhold til middelalderens afdæmpede jordfarver, men så kulørt er den farvepalet, som Nationalmuseet i 2017 fremstillede på baggrund af en række analyser af bemalet træ fra vikingetiden. Nogle af farverne er dog giftige og forbudte i dag, og i de tilfælde er der blevet fremstillet lignende farver efter Nationalmuseets farvekoder. Som bindemiddel er der som i vikingetiden anvendt ægtempera, dvs. en blanding af linolie, æg og vand.

I vikingetidens Danmark anvendte man farverne helt rene: Hvid, gul, okker, orange, rød, brunrøde nuancer, lys og mørk brun, grøn, sort samt en gråblå. I klosterkirken i Müstair har 800-tallets kirkemalere imidlertid anvendt lidt andre maleteknikker, som Trine Theut har valgt at gøre brug af i Ansgar Kirke. Der er eksempelvis brugt en grøn undermaling til skyggevirkning på ansigter, hænder og fødder.

En spydspids i missionen mod nord

Nordens kirker var frem til ca. år 1000 e.Kr. opført i træ og eksisterer af gode grunde ikke længere, men andre steder i Europa findes velbevarede kirkerum i datidens stenkirker, som var rigt dekoreret.

Fra arkæologien ved vi, at kirken, som Ansgar opførte i Ribe, med tilhørende kirkegård var en hovedkirke, der har betjent det store syddanske område. Som en spydspids i missionen mod nord, er det ikke usandsynligt, at kirken har været et prestigebyggeri, der skulle imponere og overbevise danerne om Kristi magt og herlighed, og senest i år 948 blev kirken domkirke.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Omkranset af en gravplads ligger trækirken på behørig afstand af vikingernes

Ansgar Kirke år 860 er omdrejningspunktet for Ribe Vikinge Centers formidling af en overgangstid, hvor de fleste troede på de nordiske guder. Kirkens folk var meget bevidste om, at illustreringen af Biblens historier var afgørende for forståelsen og udbredelsen af det kristne budskab, og gradvist lod flere og flere sig da også døbe i den kristne tro.

Med sin særlige atmosfære og mange detaljer kan et besøg i Ansgar Kirke år 860 sætte os tilbage til de skelsættende år, og man kan opleve noget af den stemning, som må have mødt de første danske kirkegængere.

Indvielse af vægmalerierne i Ansgar Kirke år 860

Vægmalerierne i Ansgar Kirke indvies den 20. maj med en særlig ceremoni forestået af Biskop Elof Westergaard. Samme dag udgives et katalog over malerierne, som med forlæg, anekdoter, skriftsteder og faglige artikler giver yderligere indsigt i projektet. Nogle af motiverne har endda fundet vej til en malebog, som også præsenteres på indvielsesdagen.

Fakta

Projekt Vægmalerierne i Ansgar Kirke år 860 er støttet af: Louis-Hansen Fonden; Lida og Oscar Nielsens Fond; Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond; Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat; Therkel Jørgensens Mindelegat. Kataloget over vægmalerierne udgives med støtte fra: Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond.

Research, skitser og bemaling er udført af billedkunstner Trine Theut med praktisk hjælp fra en håndfuld frivillige og elever fra FGU Vest Ribe. Ph.d. Mag.art. Iben Skibsted Klæsøe har været tilknyttet  projektet som konsulent.

Opførelsen af Ansgar Kirke år 860 skete med støtte fra A.P. Møller Fonden. Kirken blev indviet i maj 2018 og hører som lejlighedskirke under Sankt Katharine Sogn i Ribe Stift.

Kan den samme person være afbildet to gange i samme billede? Ja! Her er det