Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
30. januar 2020.

Esbjerg Kommune vælger endnu en grøn profil.

Firmaet TradeLine i Gørding og Esbjerg Kommune er i gang med at afprøve et nyt materiale, der både miljømæssigt og for den enkelte medarbejder gør arbejdet lettere. Kantsten i genbrugsplast, der er importeret fra England. En plastkantsten vejer 7 kilo. En normal kantsten i beton vejer ca. 100 kilo.

De nye kantsten er for 70 – 80 procents vedkommende lavet at genbrugsplastik. I et ustadigt klima med masser af regn, kan de nye kantsten fungere som drænrør, som kan lede vandet væk fra vejen. Det er bestemt en problematik, man har kendskab til i Ribe.

Det er en dyrere kantsten, men ser man samlet på regningen, bliver det billigere i den sidste ende.

– Bliver resultatet fint af forsøget, vil man prøve det af i bynært bebyggelse, sagde udvalgsformand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heidi Lambertsen i forrige uge til TV SYD. Det er et længerevarende eksperiment, så vi bliver sikre på, at produktet lever op til forventningerne, før vi monterer det i byerne, fortalte formanden.

Et imponerede forsøg er i gang i Tarp i Esbjerg. Borgere i Danmark smider 37,2 kilo plastik ud hvert år. I følge beregninger fra Miljøstyrelsen bliver 21 procent genbrugt. En EU beslutning har lagt fast, at vi år 2025 skal op på 50 procent genbrug af plast.

Men hvad er det så for et materiale? – Kantstenen hedder DuraKerb og ligner en traditionel kantsten i både farve og form. Trods den lave vægt, er den utrolig stærk og stabil. Man vil typisk kunne bruge dem som fortovsfliser i villakvarterer, skriver firmaet TradeLine.

Der kan forventes en betydelig tidsbesparelse i forbindelse med sætningen af kantstenene, for den lave vægt gør stenene utroligt håndterbare og tilpasningerne kan laves med en almindelig sav. Praktisk erfaring viser, at det er meget hurtigere at sætte en Durakerb-kantsten end de traditionelle cementkantsten. En standard kantsten vejer 5,6 kg. og måler 91,4 centimeter.

Arbejdet bliver spændende at følge og kan det give en bedre afvanding, er genvinsten endnu større.