Tekst: Renè Jørgensen foto: Esbjerg Kommune
18. januar 2022.
Esbjerg Kommune understøtter også i 2022 foreningslivet under nedlukninger
Esbjerg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg har besluttet at forlænge særregler på fritidsområdet, så foreninger, aftenskoler og daghøjskoler i kommunen også i 2022 kan få tilskud til planlagte aktivitetstimer, hvis aktiviteterne ikke kan gennemføres på grund af nationale nedlukninger som følge af corona. Coronasituationen har desværre i flere omgange medført, at foreninger og aftenskoler fra national side er blevet pålagt midlertidigt at lukke deres aktiviteter. Senest har aftenskolerne f.eks. været pålagt at lukke fra 19. december til og med 16. januar 2022. De åbner nu igen fra og med den 17. januar, men nye nedlukninger som følge af nationale coronarestriktioner kan ikke udelukkes. Nedlukningerne sætter foreningernes og aftenskolers økonomi under pres. Derfor har Esbjerg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg besluttet at forlænge særregler på fritidsområdet, så foreninger, aftenskoler og daghøjskoler i kommunen også i 2022 kan få tilskud til planlagte aktivitetstimer, hvis aktiviteterne ikke kan gennemføres på grund af nationale nedlukninger. Et stærkt foreningsliv også efter corona Støtten betyder blandt andet, at foreninger, der bruger kommunale faciliteter og betaler gebyr, ikke bliver opkrævet gebyr for perioder, hvor de er nedlukkede, ligesom der kan gives lokale- og undervisningstilskud for corona-aflyste aktivitetstimer. |