Tekst og Collage: Johnny Tauman
1. september 2022

Erik Jespersen, der har været ansat som direktør for Teknik & Miljø ved Esbjerg Kommune i tre år, har fået nyt job.
Den 1. oktober starter Erik Jespersen som direktør ved By & Kultur forvaltningen i Odense Kommune.
Erik Jespersen har blandt andet været med til at omsætte byrådets ønsker og visioner.

– Jeg vil gerne ønske Erik Jespersen tillykke med det nye job i Odense. Vi har været meget glade for at arbejde sammen med Erik Jespersen, der har været med til at videreudvikle mange spændende projekter i Esbjerg Kommune, og som har haft et rigtig godt samarbejde med Esbjerg Byråd, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Kommunaldirektør Rikke Vestergaard har også været meget glad for samarbejdet med Erik Jespersen. – Erik Jespersen har bidraget med mange nye ideer og tiltag til Teknik & Miljø samt et godt samspil i direktionen, og jeg er sikker på at Odense Kommune også vil få stor glæde af Erik Jespersens mangeårige erfaring og kreative ideer, siger Rikke Vestergaard.
Ansættelsen af en ny direktør til Teknik & Miljø bliver sat i proces nu, og stillingen vil blive slået op hurtigst muligt.