Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, onsdag den 14. august 2024

Den næste sommerkoncert i Sct. Catharinæ Kirke bliver holdt på et lidt usædvanligt tidspunkt, nemlig på fredag den 16. august klokken 16.

Det er skønne Esbjerg Ensemble, der spiller koncert med musik af Richard Strauss og Louise Farrence.

Mens Richard Strauss er kendt af de fleste, er Louise Farrence ikke så kendt. Hun var en fransk komponist, klavervirtuos og underviser i 1800-tallet. Det særlige ved denne komponist er, at hun var kvinde, og dermed kunne hun ikke bliver optaget på konservatoriet som komponist. Heldigvis så hendes forældre hendes potentiale, og fik arrangeret, at kun kunne modtage privatlektioner i komposition.

Ensemblet, som er Danmarks ældste af sin slags, optræder denne fredag som nonet dvs. med 9 musikere.

Entre er kr. 50