Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 21. december
De mange lodsejere, der kan se frem til en ekspropriation eller erstatning som følge af den 170 kilometer lange højspændingsledning i Vestjylland, har fået, hvad der umiddelbart set synes at være en helt uholdbar julegave.
Ifølge Ritzau skriver JyllandsPosten, at beslutningen om ekspropriation eller erstatning er udskudt til 2023.
Årsagen er ifølge JyllandsPosten, at Energinet, der står for hele projektet, har haft svært ved at opfylde Energistyrelsens krav.
Ifølge avisen kan der ventes en afklaring i 1. kvartal 2023, men omvendt kan Energinet heller ikke garantere, at denne tidsfrist kan overholdes.
Oprindeligt skulle erstatningen være afgjort i 2020, så blev fristen udsat til 2021, og nu lyder sidste melding altså på tidligst i 1. kvartal 2023.
I alt 69 husstande på hele strækningen har krav på ekspropriation, fordi deres ejendom ligger mindre end 80 meter fra højspændingsledningen. 242 lodsejere har krav på større eller mindre erstatning, fordi deres ejendom ligger mellem 80 og 280 meter fra ledningen. I disse tilfælde afgøres erstatningens størrelse individuelt, ligesom erstatningen for ekspropriation afgøres af den enkelte ejendoms værdi på tidspunktet for ekspropriation.
For de lodsejere, der har krav på ekspropriation, er de stavnsbundet indtil de ved, hvor stor erstatningen bliver, ligesom lodsejere, der skal have erstatning, ikke aner, hvor mange penge, det kan give.
Den nye højspændingsledning skal som tidligere beskrevet i Ryk Ind Ribe gå fra Idumlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse nord for Nibøl. Der er for langt den største parts vedkommende tale om en luftledning, hvor en meget begrænset del kabellægges.
Ved Ribe drejer det sig om 5,7 kilometer, når ledningen føres øst om byen. Det sker af hensyn til byen og naturen. Ved Gredstedbro kabellægges 1,7 kilometer, når ledningen skal føres forbi Kongeåen.
Der er tale om en 400 kilovolt stor luftledning, der skal gøre det muligt endnu bedre end nu at udveksle elektricitet i Europa.
