Ernst kunne godt bruge flere timer i døgnet - han har mere travlt end nogensinde med roser, smykker og nu slægtsforskning

Annonce

View Larger Image

Tekst & Foto: Johnny Tauman
30. juli 2023

– Aldrig har jeg haft så travlt som nu, lyder det med et smil fra den tidligere civilforsvarsleder og sparekassemedarbejder Ernst Jensen, der i mange år sammen med sin hustru Birthe har haft mange besøgende i parrets have på Gedeager i Ø. Vedsted under overskriften ”Et liv med roser”.

Født i Tanderup

Hvem er Ernst – og hvor stammer han fra? Han er opvokset i Tanderup i Farup Sogn – født på en af de fem gårde, som blev udstykket i begyndelsen af trediverne. Gården blev drevet på bedste vis med svære vilkår – 17 tønder sandjord.
Inden vi fortsætter Ernsts historie, vil han lige tilføje: – Agerjord, god agerjord, der kan bidrage til fælles føde, skal på ingen måde plantes til med solcelleanlæg! Og så er den ikke længere!
Underskolen foregik på Farup Skole, mens realeksamen blev bestået på Ribe Katedralskole i 1960.

Kendt fra pengeinstitut eller Civilforsvaret

Langt de fleste ældre borgere i Ribe kender nok Ernst – enten som ansat i et pengeinstitut eller som leder af Civilforsvaret – og indsatsleder hos Brandvæsenet.
Det var, mens Ernst arbejdede i Spare- og Lånekassen for Ribe By og Omegn, at en ældre bogholder opfordrede ham til at starte som frivillig i CF – især Signaltjenesten savnede unge. Det var midt under den kolde krig, at en lang karriere startede i lokalerne under Valdemarskolen.

Bikuben kom til Ribe

Årene gik og Ernst blev udlært som sparekassemand. I 1969 blev den gamle bysparekasse beliggende i Sortebrødregade fusioneret med Københavner sparekassen Bikuben, der havde valgt Ribe som den første by uden for København til sin provinsfilial nummer et. Bikuben lå som sikkert bekendt på Nederdammen i møbelhandler Frøkjærs ejendom.

Leder af Civilforsvaret i 15 år

Heldigvis for Ernst opstod muligheden for at blive leder af det lokale civilforsvar, som han påbegyndte i 1971 og varetog ind til 1986, hvor det blev til et comeback i ”bankverdenen” – nærmere bestemt Sparekassen Sydjylland, men han forsatte som frivillig i civilforsvaret.
CF-kontoret blev i første omgang indrettet på depotet på Tangevej, men grundet pladsmangel flyttede kontoret ind i købmand Brøchmanns ejendom i Sønderportsgade. Senere, da brandstationen flyttede fra hj.a Saltgade og Seminarievej (det gamle slagteri) til det modsatte hjørne, hvor autoforhandler Svend Ohrt Johansen havde til huse, flyttede CF-kontoret med. Det blev til i alt 52 år i civilforsvaret tjeneste.

Voldsomme minder fra brande

Ernst kom til at stå i spidsen for varslingsplanen og den store Stormflodsøvelse i 1975 og senere også varslingerne i forbindelse med stormfloderne i januar 1976. Den 1. april 1972 startede Ernst også som brandmand, og dermed var der i arbejdstiden for det meste fast vagt på brandstationen.
– Jeg fik også mulighed for at blive uddannet til indsatsleder i brandvæsenet – et job jeg varetog i 8 år. Her er der nogle dødsfald jeg gerne havde været foruden. Et par andre oplevelser, som har ”brændt sig fast”, som man siger. – Det ene var en voldsom brand, hvor alle beboerne heldigvis blev reddet, men hvor de mistede alt, bortset fra det nattøj de slap fra ilden i. Det var barskt, siger Ernst, som f.eks. også en brand i festsalen på Ribelund.
– Her stod Basse Dahlgren og jeg og øsede masser af vand på det, der dagen efter viste sig at være en stor aluminiumskaffemaskine. Det var ikke så heldigt og gav masser af små eksplosioner.

Miniature fotos af roser (private optagelser)

“Et liv med roser” på Gedeager

Og så er vi tilbage ved livet på Gedeager, hvor Birthe og Ernst netop har fejret sølvbryllup. – Jeg kom på efterløn som 60-årig. Birthe, som er havearkitekt, skabte sammen med sin mand en attraktiv have med roser – og som tiden gik, fik Ernst skrevet bogen: ”Et liv med roser”, hvori han sætter fokus på dyrkningen, med masser af skarpe og farverige billeder med roser.
– Selve arbejdet med bogen har været en spændende rejse, som har givet os utroligt mange følgere og bekendtskaber over hele landet. Både Birthe og Ernst har holdt masser af foredrag om roser – og de deltager hvert år i den store Rosenfestival i Bogense den 1. weekend i august.
Da de første udgaver blev revet væk, var det ikke overraskende for Ernst, at udgiveren sagde stop, da forlaget ophørte med at udgive bøger. Gode råd var dyre – og så måtte Ernst finde en anden løsning. Det blev firmaet Johansen Grafisk i Holstebro, som gav et godt tilbud: Korrektur og tilføjelse af nye 39 roser inklusiv tryk i 300 eksemplarer til den nette sum af 200 kr. pr. eksemplar.
– Nu er der kun et mindre antal tilbage, inden der er udsolgt, konstaterer Ernst, der har fået et nyt tilbud på tryk – bare meget dyrere grundet prisen på papir. Der er stadig ingen løsning!

Jul i Queedens

– Vi savner virkelig glaskunstner Yrsa Jørgensen, fortæller Ernst, der sammen med sin hustru og Yrsa hvert år var samlet til Jul på Queedens, hvortil han producerede smykker. – Jeg har i mange år anvendt de mørke vinteraftener til at lave mindre reparationer, omtrække perlekæder og skabe nogle smykker i sølv og guld med ædelstene og diamanter – og lærte mig forskellige færdigheder. Endelig er det blevet til en række kurser for en jagtforening, der ønskede at lære at lave knive.

Slægtsforskning er nyt

En helt ny interesse er slægtsforskning, forklarer han til RYK IND, den er blevet vakt ved en henvendelse fra den 27-årige Emil, der er bosiddende i København – og som har kastet sig over vores fælles familie.
Ernst og Emil har netop brugt nogle timer sammen og forsøgt at afdække familiens historie.
– Jeg har erfaret, at min oldefar (1854 – 1941) var sognefoged i Ø. Åbølling. Historien fortæller, at han var ”sognets mand” og gjorde alt hvad der stod i hans magt for danskheden i kirke, skole og andre sammenhænge. Han blev hædret som ”Dannebrogsmand” – svarende til Ridderkorset i dag, hans graver slettet, men hans gravsten på Roager kirkegård er stadig bevaret, fortæller 80-årige Ernst, som godt kunne have brugt noget viden fra sin far, der blev 97 år gammel. Desværre opdager man bare for sent, at der var noget vi skulle have snakket om.