Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, fredag den 2. februar 2024

En af Danmarks mest kendte politiske analytikere, Jens Ringberg, kommer nu til Ribe.

Torsdag den 29. februar holder Jens Ringberg foredrag på Ribe Bryghus ved et arrangement lavet af kulturforeningen Quedens. Foredraget starter klokken 19,30.

Jens Ringberg har i tre årtier fulgt den politiske scene i Danmark meget tæt. En stor del af hans tid har foregået og foregår stadig på Christiansborg, hvor han følger politikerne, og han har et indgående kendskab til de politiske partier og de politiske forhold i det hele taget.

Jens Ringberg er ansat ved Danmarks Radio, hvor han ofte optræder på skærmen eller i DR’s mange radiokanaler med sine altid saglige og velovervejede politiske kommentarer og analyser.

Billetter til foredraget kan købes på cafe Quedens.