Tekst og foto: Renè Jørgensen
29. juli 2019.
Er det virkelig nødvendigt.
Man må en gang imellem undres over folks adfærd.
Læs nu her, hvad det er nødvendigt at sætte op på lågen ind til den gamle kirkegård ved Gravsgade.
Kære hundeejer, Kirkegården er et særligt sted, hvor ophold gerne skal være en berigelse for sjæl og krop for de mennesker, der ønsker at benytte kirkegården.
Derfor er efterladenskaber fra hunde ikke rare at møde på stier, gravsteder og på parkeringsarealer.
Kirkegårds personalet henstiller kraftigt til, at der samles op, så det forsat er et sted, der indbyder til ophold og gåtur.
Hunde i snor er meget velkomne på Ribe Kirkegårde. Husk blot at samle op efter hunden. Til glæde for os alle.
Det er ordene der står at læse på lågen ind til kirkegården.
Skulle det virkelig være nødvendigt at henvende sig så direkte til hundeejerne?
For nogen tid siden havde butikken DreamArt ved gågaden de samme problemer.
Hvad sker der lige?
Man kan også undres over, at nogle hundeejere i den indre by lader deres (større) hunde løbe uden snor i forvejen. Reglerne for hundeejere gælder på såvel offentlig vej, stier som parker.
For dårligt – Så` er det sagt.