Project Description

Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 1. august 2022

Publikum får på onsdag den 3. august mulighed for at høre et helt fantastisk kor i Sct. Catharinæ Kirke.

Det er Kyiv Kammerkor, der giver koncert med start klokken 19.30.

Koret er dannet i 1990 og er hovedstaden Kyiv’s officielle kor lønnet af kulturministeriet der. Det består af 21 sangere alle uddannede på konservatorier i Ukraine. Stemmerne er fordelt på 10 dame- og 11 herrestemmer.

Allerede tilbage i 2006 gav koret sin koncert nr. 1000, og koret har vundet et utal af priser i diverse konkurrencer, og listen over festivaler, som koret har deltaget i, er meget lang og imponerende.

Repertoiret omfatter stort set al slags musik: gammelt og nyt, kirkelig og verdslig, vest- og østeuropæisk, men for det danske publikum er det den ukrainske musik, som har gjort det store indtryk. Man kan næsten sige, at for os i Danmark er Kyiv Kammerkor synonymt med ortodoks musik og ukrainsk folkemusik.

Billetter kan købes via www.billetto.dk eller i døren umiddelbart før koncerten Prisen 100 kr.

Efter koncerten er menighedsrådet vært ved et glas vin.

Annonce