Tekst & Foto: Johnny Tauman Mastefotos: ENERGINET
9. maj 2024
Energinet har travlt med at færdiggøre transmissionslinjen, der skærer gennem Ribes gamle Kommune. Chefprojektleder Christian Jensen, der sidder i ENERGINETs afdeling for Strategiske Projekter, fortæller til RYK IND RIBE: – Masterne er op til ca. 32 m høje op til overkanten af tværarmen (traversen) og ca. 36 m op til toppen af de ”spir”, der sidder yderst på traversen, og som skal bære ”jordlederne”, der primært er der for at beskytte mod lyn.
Masteafstand
– Afstanden mellem masterne varierer, men er i gennemsnit omkring 330 m, forklarer chefprojektlederen.
Fra Koldingvej til Varming
– Jeg forventer, at vi kabellægger strækningen omkring Ribe fra midt på efteråret til foråret 2025, siger Christian Jensen. Masterne sættes pt op nær Diagonalvejen mellem Korskroen og Agerbæk.
Ved Koldingvej skal kablerne i jorden – og først igen op nær Varming. Dette sker af hensyn til lokale ønsker / fredede områder.

Byggepladsen ligger på markerne mellem ejendommene 31 og 33 på Koldingvej