Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
28. september 2022.

Endelig er Børnebazaren tilbage i Ribe

Efter tre års pause er børnebazaren tilbage i Ribe.

Ribehallen ved Ribe Vandrehjem er søndag den 2. oktober stedet, hvor der kan gøres en god handel med alt til børnene. Bazaren er åben fra kl. 10 – 13. Der er gratis entré.

– Alt der kan relateres til børn, legesager, barnevogne, autostole, mini møbler, løbecykler osv. kan sælges på standene, skriver Diana Wehner Sundtoft på bazarens facebookside, og dermed skulle det være muligt at få gode ting med hjem.

– Vi glæder os rigtig meget til at se jer igen, fortæller Diana.

Som noget nyt er standene aldersopdelt. Der er mest til de yngste børn.

30 stande er er udlejet, så mon ikke børnebazaren efter 3 års pause bliver godt besøgt.