Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 6. februar
Unge fra områdets musikskoler mødes til Jazzcamp i Ribe 21.-23. februar, og undervejs bliver der budt på to offentlige koncerter med publikum.
De unge musiktalenter indtaget vandrerhjemmet i Ribe, DanHostel, for at modtage undervisning og prøve kræfter med jazzmusikken.
Det sker i forbindelse med den årligt tilbagevendende jazzcamp arrangeret af foreningen Jazzin’Ribe, hvor de unge blive budt på musikalske udfordringer, nye venner, musikundervisning, masterclass, fri jam og meget mere.
– Et hold professionelle instruktører er håndplukket til at forestå undervisningen på de forskellige sammenspilshold. Eleverne kan således se frem til at lære en masse uanset, hvilket niveau de befinder sig på, lover formanden for Jazzin’Ribe, Lotte Andersen.
Campen munder ud i en offentlig koncert søndag eftermiddag den 23. februar kl. 14.30 i Fællessalen på seminarieHuset, hvor deltagerne får lejlighed til at vise og demonstrere over for et publikum, hvad de har fået ud af weekendens intensive jazz-musiceren.
Cecilie Strange Quartet give koncert lørdag aften
Saxofonisten Cecilie Strange er blandt underviserne på jazzcampen, ligesom hun og hendes kvartet står for campens traditionsrige masterclass-session. Det er dog ikke kun deltagerne i jazzcampen, der får fornøjelsen af og muligheden for at høre og opleve Cecilie Strange Quartet.
Lørdag aften den 22. februar kl. 20 giver kvartetten en offentlig koncert ligeledes i Fællessalen på seminarieHuset.
Cecilie Strange er uddannet rytmisk saxofon og komposition fra Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Hun har en lang række bands bag sig, bl.a. poprock bandet Didium & the Black Bonnie Picture.
Nu gør hun sig også på jazzscenen og debuterede her med jazzalbummet The Beginning fra 1915, hvor også trompetisten Kasper Tranbjerg medvirker. Hun har netop indspillet sit andet soloalbum, som forventes udgivet senere i år med musikerne Thommy Andersson på bas, pianisten Peter Rosendahl og Jakob Høyer på trommer.
Og de to sidstnævnte er blandt dem, hun har med sig på scenen til koncerten i Ribe.









































































