Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
4. november 2024

Mange beboere på Hjortlundvej har længe ønsket sig en cykelsti – og når RYK IND RIB i dag sætter fokus på “smutvejen” mellem Brokær (Gredstedbro) og Kalvslund, så skal vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at der køres stærkt på strækningen. Det gælder både personbiler, transit lastvognstog som via GPS bliver sendt ad Hjortlundvej i stedet for at køre forbi rundkørslerne ved  Trojels Knæ og endelig lastvogne fra grusgraven, som buldrer afsted.
Men artiklen handler denne gang ikke om trafik, men i stedet om nogle af de aktiviteter, der foregår på strækningen.

Fra “kontorbygningen” i LOXAM moduler på pladsen ved den tidligere Tørrestation på Hjortlundvej i Brokær er projekteringen af elmasterne, som ENERGINET skal have i jorden mellem Idomlunfd og grænsen blevet styret. Den midlertidig to etages bygningsmasse blev opført i oktober 2023 – og der er ikke endnu muligt at få oplyst, hvor længe modulerne skal blive stående. Der er tale om opsætning af opførelse af 480 store / høje master, som hver kræver et hul svarende til 400 m3 jord.
Omkring Ribe er nogle af masterne ved at blive rejst, mens også strækninger under vandløbene har høj prioritet.

Flere steder langs Hjortlundvej kan man iagttage store strækninger anlagt med køreplader. Der er ingen adgang til områderne, der er kameraovervågede

Kort efter Hjortlund er det muligt at handle Honning i en vejbod, der er har et smukt blikfang!
Nærmere Kalvslund er der – som i butikkerne i byerne – taget forskud på julen. Her kan du købe enkle kranse til kirkegården. (Når det er sagt, så var gartnere i forrige uge i færd med grandækningen på kirkegården i Seem, – så det er vel tiden nu).

Det er længe siden RYK IND RIBE har besøgt grusgraven ved Kalvslund, hvor sandsugeren har hentet materialer i en dybde på ind til 16 meter.
Aftalen siger, at der må indvindes op til 60.000 kubikmeter sand, sten og grus årligt. Det var en overraskelse, hvor stort området, der nu graves i og suges fra.