Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard
Søndag d. 23. juni 2024

I to udsolgte forestillinger i Drakomirs lille teatersal, brændte 23-årige Frida Ahlquist fredag og søndag igennem med en kort, men gribende monolog om Maren Splids, kvinden, der på kongens befaling, blev uskyldig dømt og henrettet i Ribe i 1641.

Monologen starter med at den torturerede kvinde ligger på gulvet og slutter med at hendes lys går ud og det bliver mørkt og stille. Enkle effekter, men imellem disse en ulykkelig fortælling om, hvad kvinder gennem tiderne er blevet og stadig bliver udsat for fra mænd, der er bange, selvhævdende og voldelige.

Monologen er blevet til i et samarbejde mellem Frida og Thomas Hauger. Frida fortæller:

Thomas havde set mig i forestillinger i Kolding og i Varde og spurgte om vi kunne lave noget sammen. Dengang var jeg på vej til teaterhøjskolen Rødkilde på Møn. Mens jeg var der, arbejdede jeg videre med en ide om en “mandemonolog” og fik så den idé at koble den sammen med historien om Maren Splids. Hekse og trolddom osv. er min personlige interesse og passer jo godt til en forestilling i Ribe.

Thomas var vild med ideen, så da jeg var færdig på højskolen, gik vi i gang. Jeg ville gerne anvende den metode, der hedder devising, hvor man starter helt fra bunden. Jeg havde jo emnet og pitchede nogle flere ideer fra Thomas og allerede efter første prøve dukkede ideen med at starte liggende på gulvet op. Thomas foreslog at jeg tog fat i noget med Maren og hendes ægtemand Laurids og så kom ideen med de to sten, som i starten faktisk var to kaffekapsler. På den måde blev monologen udvikler lidt efter lidt.

Trods sine bare 23 år fornemmer man, at Frida er en rutineret skuespiller. Hun har da også spillet skuespil siden hun var ganske ung med taleroller i både Jels Vikingespil og 7-Kantens opsætning af et Dukkehjem. Sideløbende med Monologen i Ribe har Frida arbejdet med både ”Midt om natten” i Kolding og teaterkoncert i Fredericia på Teatret Malstrøm. Tidligere har Frida desuden medvirket i opsætning af Gnags-musicalen Burhøns.

Efter gymnasiet gik Frida to år på Teatergrundkursus på Kulturskolen i Esbjerg og drømmen om en egentlig skuespilleruddannelse på teaterskole, skal klart (snart) prøves af.

Om sin lyst til at spille skuespil fortæller Frida:

Jeg har faktisk altid været meget genert. Da jeg gik i folkeskole, var jeg meget tilbageholdende. Da jeg blev teenager, fandt jeg ud af, at man kan udforske, hvem man gerne vil være gennem skuespillet og jeg fandt ud af, hvor spændende det er at påtage sig forskellige roller.

Jeg kom ud af den generte pigerolle, jeg havde, så jeg kunne slå mig mere løs. Jeg ved nu, hvor sjovt og legende det er. Før var jeg sådan en, der bedst kunne lide orden, kasser og skemaer og sådan noget og det er jeg stadig, men når jeg går ind i rollerne, så er der bare frit spil på alle hylder, så at sige. Selv om man altid skal kunne sine replikker og holde sine aftaler.

Så jeg har vidst i lang tid, at jeg gerne vil være skuespiller og interessen er bare kommet mere og mere. Jeg kan virkelig godt lide at formidle og fortælle historier og få folk til sætte sig ind i følelser og få dem til at grine og græde.

Frida har ikke før været en del af Drakomir. Thomas Hauger har spottet hendes talent i andre sammenhænge. Det er der ikke noget at sige til. Fra første sekund af monologen gør hun stort indtryk og udstråler sikkerhed og mod. Det bliver spændende at følge Frida og hendes talent fremover – ikke fordi Frida er fra Ribe, men fordi hun er god.