Tekst & Collage: Johnny Tauman     Private illustrationer
7. oktober 2023

Forfatter og museumsinspektør Asger Nørlund Christensen har skrevet en ph.d.-afhandling om den martime kontakt imellem Nederlandene og Danmark-Norge i det 17. og 18. århundrede. RYK IND RIBE har fået mulighed for at dykke nærmere ind i denne afhandling og få indblik i hidtil ukendt viden og de mange danske og norske søfolk – og som Asger skriver: – Og ikke mindst søfolk fra Vadehavet, der sejlede på hollandske skibe i den internationale søfart og bragte nye kundskaber med hjem.

Rekonstruktion

Asger Nørlund Christensen er formand for rekonstruktionen af Danmarks første lystkutter – Caroline 1866. Rekonstruktionen er af Skibsbevaringsfonden vurderet som Bevaringsværdigt fartøj – og dermed også have den kulturhistoriske fortælleværdi. Til sammenligning er Karen af Mandø hædret som Historisk Monument som A-klasse skib af Skibsbevaringsfonden.

Caroline 1866

Vil du vide mere om Caroline 1866, som er bygget / rekonstrueret efter nogenlunde de samme tanker og ideer, som Ribe Træskibslaug vil kunne bygge en kopi af den sidste toldkrydser i Vadehavet, så er hjemmesiden et besøg værd: tryk  her

Rig søfartskultur

Ph.d.-afhandlingen er på 235 sider, så derfor har RYK IND RIBE bedt Asger Nørlund Christensen udpege specielle kapitler / afsnit, som vedrører Ribe. De udvalgte er følgende:
4.3 Import af nederlandske fartøjer til den danske konges riger og 5. Skandinaviske søfolk på nederlandske skibe i det 17. og 18. århundrede.

Import af fartøjer til Danmark mm

I den tidlig moderne periode var fartøjstyper med skandinavisk oprindelse i starten de mest anvendte fartøjer herhjemme. Det gælder skuden, som var et åbent fartøj på imellem 3,5 og 48 tons og rigget med korte pælemaster i et stykke og som førte råsejl, der kunne sættes fra dækket. Desuden kunne der være stagfok og et blindesejl forude. Skuderne var oprindelig klinkbygget, men senere også kravelbygget, og krejerten var et skarpt bygget og hurtigt mellemskib på 35 – 55 ton med to, sjældnere tre master, og flere råsejl på hver. Som vi har set, blev der i løbet af det 15. og 16. århundreder specielt i provinserne Holland og Zeeland udviklet en række nye skibstyper, der var mere konkurrencedygtige end de hidtil anvendte, og som i den samme periode begyndte at blive bygget og anvendt i Skandinavien. Viden om sådanne fartøjer blev overført til Norden igennem det tidligere omtalte internationale, nederlandske maritime praksisfællesskab dels igennem faglærte eksperter og dels igennem import af nederlandske fartøjer.

Ribe nævnes i kilde

Den første skriftlige kilde, der omtaler køb af skibe i Nederlandene, er fra 31. januar 1477, hvor Ribeborgeren, Molthy Michelson, i en klage til myndighederne beskrev, hvordan skipperen Bolde Boyensz fra Nordstrand havde byttet sin evert, i hvilket fartøj Michelson havde en 8. del, med en ”Fløjte” i byen Kampen i Nederlandene.
I 1610 købte Ribekøbmanden Niels Hansen Grisbeck en part i Christen Hjaresens skib; ”som han købte udi Holland”.
I perioden 1600-1622 købte skippere fra Rømø seks større skibe i Enkhuizen, som næsten alle sammen kan findes i Sundtoldsregistrene. Boye Folckers, der oprindeligt kom fra Föhr, havde slået sig ned i Enkhuizen og formidlede salgene, og i en del af tilfældene var det Ribe købmanden Bagge Pedersen, der var største parthaver.
Smakken er første gang nævnt i de skriftlige kilder i 1625, da Christian 4. gav en hollænder ret til oprette færgesejlads imellem Nyborg og Korsør med en smakke.

Toldregnskabets antal skibe

I List-toldregnskabet (1642 – 1645) finder vi 24 bojerter og 26 skibe (som kan have været fløjter) og 32 smakker hjemmehørende i lokalområdet og i samme periode, i 1643, erhvervede købmanden Hans Friis fra Ribe en1/16 part i et stort skib bygget i Nederlandene. Det var endnu en Rømøskipper, Peder Christensen, der købte skibet i Holland for 9600 Gylden (omtrent 3800 rigsdaler), hvilket nok indikerer, at det var helt nyt. Det var formodentligt identisk med det 100-læsterskib fra Ribe, der sejlede med en skipper Peder Christensen gennem Øresund i juli 1643, fyldt med tømmer og ” Hollandsk Gods

Smakken var et nederlandsk udviklet fartøj. Den var kravelbygget med et meget fyldigt forskib og et rundgattet agterskib og ret grundgående, hvilket gjorde det særdeles velegnet i vadehavet. For at undgå for meget afdrift havde smakken sidesværd, der kunne sænkes ned i læ side og stabilisere kursen

Vadehavskysten

På vadehavskysten, Ribe, Rømø, Varde, Husum finder man i alt ni skuder, men 11 smakker og en galiot og i Skagen fandtes 14 ” smaa obne Jachter, som Bruges at fiske med og naar…” dertil yderligere to smakker og fire små jagter.

Skandinaviske søfolk i søfarten fra Amsterdam

Asger Nørlund Christensen valgte i sin phd at gennemgå watershoutsarkivets mønstringsruller for 1772, 1780 og 1787 med fokus på søfolk for hele året fra det nuværende Danmark, Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten og Sverige. I 1780 udgjorde disse sømænd 24,5 % af samtlige søfolk, der sejlede fra Amsterdam.

 

En af undergrupperne (1) for studierne var Vadehavskysten: Den jyske vestkyst og kysten frem til Elben. Området var i hele perioden hjem for en rig søfartskultur og husede søfarende mange steder.
Se tabellen: Antal vadehavssøfolk fordelt på deres opgivne hjemsted – angivet i antal og i procent.

Fakta om Watershoutsarkivet

En af waterschoutens opgaver var at føre en mønstringsrulle for hver skibsbesætning. På et fortrykt dokument, en monsterrolle (mønstringsrulle) var angivet; dato, skibets navn, skibsførerens navn, destinationen for rejsen, arten af forskud og rejse og regler for tjenesten.
Under denne tekst fulgte så i håndskrift en liste over besætningen med officerer og underofficerer først, så matroser og så drenge. For alle blev registreret: Stilling ombord, fulde navn, hjemsted, hvem der kunne garantere, at de ville dukke op, når skibet sejlede og denne persons adresse, samt aftalt månedlig hyre.
På waterschoutkontoret blev et eksemplar af mønstringsrullen opbevaret og et andet fulgte så skibet således, at skipper altid kunne henvise til teksten, hvis der opstod uenighed om vilkårene for rejsen.
På stadsarkivet i Amsterdam (Gemeente Archief Amsterdam, GAS) er bevaret sådanne mønstringsruller fra 1747 til 1852, men der er for de første 25 år store huller i beholdningen. Det skyldes bl.a., at mønstringsrullerne ikke blev samlet og indbundet i bøger, men lå som løse ark samlet i bundter. Pga. dårlige opbevaringsforhold blev ark i bunden og toppen af sådan et bundt nedbrudt igennem tiden, hvilket medførte, at oplysningerne fra specielt ydersæsonerne i et givet år er forsvundet. Det første fulde år, der er fuldstændig bevaret, er året 1772.
Adgang til waterschout arkivet er i dag åben på internettet, men indtil 2016 kunne det kun benyttes i selve stadsarkivet i Amsterdam, hvorfor jeg (red. Asger Nørlund Christensen) i foråret 2016 brugte fire måneder på at indsamle oplysninger herfra. I 2017 blev arkivet åbnet for adgang på internettet, men det er ikke som sådant digitaliseret. Alle bevarede mønstringsruller er blevet indscannet og kan tilgås på internettet, hvor den enkelte rulle kan findes frem, forstørres m.m.

Tak for indblik i ph.d.- afhandlingen.