Tekst og foto Ribe Kunstmuseum, søndag den 15. marts

Christen Dalsgaard (1824-1907), En pige, der skriver, 1871. Olie på lærred, 63 x 49 cm. Ribe Kunstmuseum

En pige, der skriver

På billedet ses en ung pige. Hun sidder ved et bord under et åbent vindue. I sin højre hånd holder hun en fjerpen, som hun skriver et brev med. På bordet – lige dér, hvor lysstrålen falder – står der også et blækhus, udformet som en mands hoved. Pigen sidder helt yderst på stolens sæde og læner sig ind over bordet med ansigtet tæt på papiret. Hun virker meget optaget, dybt koncentreret. Intet kan forstyrre eller tage hendes opmærksomhed fra papiret. Hvad mon hun skriver? Hvem mon hun skriver til?

Pigen har en noget speciel kjole på. Det er en egnsdragt – altså en kjole, som man i gamle dage havde på, når man kom fra et bestemt sted ude på landet. Sådan en kjole med kyse, tørklæde og forklæde var ikke hverdagstøj i starten af 1870’erne, hvor billedet er malet. Ofte tog man kjoler som denne på til fest. Men her er ingen fest. Her er ingen andre udover pigen selv. Så hvorfor mon hun har denne kjole på?

Det åbne vindue

Det er typisk for maleren, Christen Dalsgaard, at have en pige som hovedperson. Særligt for dette billede er pigens ansigt. Hun smiler ganske let. Blikket er rettet direkte mod papiret på bordet. Måden, som lyset er malet på – så det får pigen ansigt til at lyse op – får hende til at virke ung og sød, varm og kærlig.

Det åbne vindue over hende er også typisk for Christen Dalsgaard. Det åbner op for tanker om den verden, der er udenfor. Her skinner solen. Her er varmt og rart. Det åbne vindue kan også have flere betydninger. Det kan symbolisere en drøm eller længsel efter noget eller nogen.

Et værelse. Der lokker øjet til at gå på opdagelse

Kast et blik på pigens værelse. Her er så mange ting og detaljer, hvilket gør, at vores blik kan på opdagelse. Der er meget at se på! I vindueskarmen står en høj og rank plante med lange grønne blade og røde blomster. Der er også en trææske. I vinduesrammen er der en nøgle på en knage. Hvad mon den er til? Over pigen hænger et spejl. Og lidt længere oppe er der hylde med en kurv på. Det er ikke helt til at se, hvad der i kurven. Ryggen på pigens stol er formet så det næsten ligner et hjerte. Bordet har også nogle underlige ben. Vigtigst af alt er pigen. Billedets farver, lyset og skyggerne samler sig om hende. Ved at lade lyset falde ind ad vinduet og oplyse pigen, viser Christen Dalsgaard, at det er pigen, som er vigtigst i billedet – og dét, hun skriver på papiret. Vi kan ikke se hvad. Det kan vi kun gætte os til.

Malerne ville skildre det oprindelige

Fra omkring 1860 begynder en ny strømning i dansk malerkunst. Malere som Dalsgaard, Sonne og Exner ville skildre det oprindelige, det danske, og blev i den forbindelse inspireret af landbefolkningen. Malerne ville tilbage til rødderne og det gjorde de bl.a. ved at male bønder – men det var ikke skildringer af bønder, der arbejdede, det var de glade begivenheder, festlige lejligheder eller sentimentale stunder, der kom i centrum. Landbefolkningen blev ofte skildret i egnsdragter – om dragen stemte overens med egnen, hvor billedet blev malet, var mindre vigtigt, bare den var flot. Igen er det vigtigt at huske på, at et maleri ikke altid viser sandheden. I dette tilfælde er det komponeret til at være smukt, til at sprede ro og glæde – eller til at drømme sig væk.