Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
7. september 2024
Optakten til den store Fiskekonkurrence, der finder sted fra lørdag d. 21. september kl. 07:00 til søndag d. 22. september kl. 12:00,kunne ikke være bedre med fredagens fangst.
Det er Konsortiet Ribe Vesterå & Ribe Jagt og Fiskeri, som inviterer til den åbne havørredkonkurrence med en præmiepulje på over 20.000 kr. Der er både grejpræmier, lodtrækningspræmier, kontantpræmier og spurtpræmier. Deltagergebyret er blot 200 kr.
Stor fangst
I går fangede Preben Larsen en af de store havørreder på det første kast – 83 cm og med den fornemme vægt på 7,9 kg.
På facebookgruppen – Ribe Vesterå – har fangsten på kort tid affødt 25 kommentarer samt 135 likes. Gert Mikkelsen siger sin sin kommentar: – Flot tillykke med havørreden – havde været god til konkurrencen (tilført en passende emoji). De store er på vej – men Preben Larsens fangst er den største i år – fanget i åen.
Små laks er på vej
Til RYK IND RIBE fortæller Gert Mikkelsen, at fiskene er på vej op i åen for at gyde i november og december (hvis de ikke bliver fanget).
Han oplyser videre, at der også kommer små laks, som det plejer at gøre.
Husker du sæsonstarten
RYK IND RIBE var tilbage ved årets sæsonstart på laks stået tidligt op for at overvære fiskernes glæde ved at få bid og få fisken på land! Men dengang var det så om så med store laks fra morgenstunden. Link: (Sløv start)
Reflekser under Ringbroen
Claus Prien Tobiasen fra Transport, Byer og Projektrådgivning, oplyser, at dryprørene under Ringbroen er blevet afkortet i denne uge – og der er efterfølgende monteret reflekser af hensyn til de sejlere, som måtte passere, når mørket er faldt på!