Tekst og fotos Hasse Jørgensen, torsdag den 14. marts 2024

– Jeg får så mange gode oplevelser, når kunderne kommer og siger, at det hjælper. Jeg ved godt, at der ikke er nogen videnskabelige undersøgelser, der kan forklare det, men der er så mange udsagn fra kunder, der fortæller, at de er blevet hjulpet. Og det er det, der gør, at jeg bliver ved.

Ordene kommer fra Elsebeth Nikolajsen, der bor Hillerup Engevej 23, og som forhandler magnetsmykker og -ure. Noget Elisabeth har gjort de sidst 40 år, og lørdag og søndag henholdsvis den 23. og 24. marts holder hun åbent hus fra klokken 10 til 17 begge dage.

– Min mand og jeg har drevet en gård og altid haft travlt, og det hele startede med, at min mand begyndte at sove med magnetdyne, for det hjalp ham helt utroligt til en bedre søvn. Som 50-årig fik jeg førtidspension, og det var en helt mærkelig fornemmelse at gå fra at have travlt og kunne alt til ingen ting at kunne og blot kunne sidde stille, fortæller Elsebeth Nikolajsen og fortsætter:

– Jeg begyndte selv at bruge magnetsmykker, og det hjalp mig utroligt meget, og jeg har efter at have startet med at bruge magnetsmykkerne gennemført to halve maraton. Og da smykkerne havde hjulpet mig, begyndte jeg at forhandle dem.

Hvad er det, magnetsmykkerne kan gøre?

– De kan sætte gang i blodomløbet og rense dit blot for affaldsstoffer. De kan også hjælpe gigtpatienter, for gigt er en form for betændelse, og magnetsmykkerne kan reducere betændelsen og dermed give en lindring.

Elsebeth Nikolajsen fortæller også, at hun har solgt flere magnetsmykker til landmænd, der har været mere eller mindre nedslidte på grund af det hårde, fysiske arbejde.

– Og de har fået det bedre, fortæller Elsebeth Nikolajsen, og fortsætter:

– Jeg havde en magnetsten på syv gange syv centimeter, og den lagde vi ned i drikkevandet til vores hund, der ikke havde det godt. Den fik det meget bedre, og da  der var en hesteejer, der hørte det, ville hun også have en sten til sin hest.

– Jeg ved, hvordan man håndterer en tyr men ikke noget om heste. Men den pågældende hest fik det bedre, og jeg tænkte: kan det virke på en hest, kan det også virke på køer. Det prøvede vi, og det viser sig, at køer spiser mere og giver dermed mere mælk, når der er magneter i deres drikkevand eller omkring vandrørene til drikkevandet, fortæller Elsebeth Nikolajsen.

Hun fortæller også om kunder, der har haft ondt i arme, skuldre, dårligt omløb i benene og andre skavanker, som alle er blevet hjulpet af magnetsmykkerne.

Elisabeth Nikolajsen har et stort udvalg i smykker og ure med magneter