Tekst & Foto Johnny Tauman
9. november 2019

Da RYK IND RIBE sidst skrev om det gamle forsamlingshus over for kirken i Farup – det var tilbage i september – var der to knaster tilbage: a) taget skulle demonteres, og det var ikke lige noget for de ældre mænd på onsdagsholdet og b) majshøsten skulle overstås, så Hans Tobiasen kunne finde ledig kapacitet til at jævne huset med jorden.

Tagkonstruktionen vidner om to byggeperioder

Mange har sikkert stået i kø på gangen for at komme på toilettet

Nu er taget fjernet – alle værdier indendørs er fjernet – og ikke mindst er majshøsten overstået. Det gælder i hvert fald for de fleste landmænd, men nogle få vil sikkert have våde marker – og dermed få en ”fissemand” sat op af naboerne, fordi det er blevet umuligt at høste.

RYK IND RIBE har netop – for sidste gang – forladt køkkenet, som har været krumtappen for mange familie sammenkomster mm.

Nu kan det ikke vare længe, inden forsamlingshuset er fjernet – og Farup Kirkevej vil få et nyt udtryk. Lige pludseligt er en æra forbi – og kun minderne står tilbage.