Tekst og foto: René Jørgensen
24. februar 2019.

Emile Bækgaard har fået en god idé.

Faktisk var det Emilie Bækgaards far, Johnny Jensen, der har fik ideen, men det er 15 årige Emilie Bækgaard fra Varming ved Ribe, der – på ganske kreativ vis – er blevet leverandør af flotte fuglekasser, tre forskellige af slagsen.

Emilie skal snart på efterskole og får brug for lidt lommepenge, og derfor med far Johnnys hjælp blev det til ”fabrikation” af fuglekasser, der skal bringe penge i kassen.

– Min far synes jeg skulle begynde at sælge dem. Jeg havde jo allerede lavet nogle stykker, som hænger rundt om på vores ejendom, fortæller Emile til RYK IND RIBE, da vi søndag formiddag besøgte den dygtige og initiativrige 15 årige pige, der gerne vil tjene lidt penge og spare sammen til lommepenge til  efterskoleopholdet.

Emilie får hjælp af far Johnny, og nu er de ved at udvikle nye fuglekasser med salg for øje. Om håndværket er arvet fra faren vides ikke, men Johnny Jensen driver til dagligt Svanegaardens Tømrerforretning, så mon ikke Emilie er vokset op med hammer og søm.

Emilie er især glad for heste, og i den skønneste forårssol møder vi på marken ponyen Cully. Den skal med Emilie på efterskolen Troldsø ved Grindsted. Cully har før været hjemmefra. Den var på Troldsø efterskole i forrige skole år med Josefine, der er Emilies storesøster, så den kender turen.

Emilie vil på Facebook bringe billeder af de nye fuglekasser, og bestillingen foregår på mailadressen obaekgaard@yahoo.dk. Husk lige, der er lager i både Ribe og Varde, og det lille ”fuglekassefirma” har også fundet et navn til kasserne, –  de hedder Emilies Redekasser.

Flere ripensere synes, at Emilie har fået så god en idé, at RYK IND RIBEs udsendte medarbejder havde en bestilling med på 8 fuglekasser.