Tekst & Foto: Johnny Tauman
10. maj 2025
De tre minutter blev nervepirrende, da Louise Søndergaard udlignede for Viborg til 30-30 kort efter et misbrugt straffekast ved Live Rushfeldt Deila.
Line Haugsted bringer Team Esbjerg i front med 30-31.
Viborg blev ved med at kæmpe – og fik straffekast med 1½ minut tilbage. For 8. gang scorede Louise Søndergaard hos Anna Kristensen – 31-31.
Da haluret viste 59:11 tog cheftræner Tomas Axnér sin sidste Team-Time-Out. Uafgjort ville være et acceptabelt resultat for Team Esbjerg, men Viborg erobrer bolden!
Kampen ender uafgjort efter en redning af Anna Kristensen.

Anna reddede dets sidste forsøg fra Viborg, men stod ikke med sit vanlige niveau (Arkivfoto)
Med en sejr på tirsdag kan over SønderjyskE kan Team Esbjerg sikre sig første pladsen i slutspilspuljen, inden Ikast Håndbold kommer forbi. Formentlig vil Team Esbjerg have Henny Reistad med i denne kamp – hun sad over mod Viborg HK.
Team Esbjergs spil sejlede
Hjemmeholdet Viborg HK burde ikke have fået sit første point i slutspillet – men målvogter Ida Marie Kaysen gjorde en væsentlig forskel med en redningsprocent på 45 mod Anna Kristensens 27,5.
Ved pausen førte Team Esbjerg fortjent med fem mål, men på otte minutter var stillingen uafgjort 23-23. Og det var ikke forskrækkelse nok – Viborg HK var endog foran med 24-23, inden Team Esbjerg strammede grebet, men kunne ikke slå hullet.

Viborgs 7-mod-6 spil havde bestemt indflydelse på kampen, men det handler også om at levere et godkendt forsvarsspil med tacklinger inden for rammen (arkivfoto)
Gang på gang var kampen, lige, men afgørelsen troede de fleste var, da Michala Møller øgede føringen til to mål 28-30.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
6-6, 11-13, PAUSE 15-20, 24-24, 28-28, SLUT 31-31
Målscorere
Viborg HK: Louise Søndergaard 9
Team Esbjerg: Michala Møller 6, Merel Fredriks 5, Elin Hansson 4, Judith Van der Helm og Sarah Dekker hver 3, Mette Tranborg, Line Haugsted, Sanna Solberg og Mia Emmenegger hver 2, Live Rushfeldt Deila 1
Næste kamp
Team- Esbjerg spiller hjemme i Blue Water DOKKEN på tirsdag kl. 18:30, hvor SønderjyskE kommer på besøg.