Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 24. september.

Ribe har mellem år og dag besøg af mange lejrskoler, og denne onsdag ved middagstid lyste en flok glade unge mennesker op ved banegården i Ribe.

De unge mennesker kom fra en skole i Tjørring ved Herning, og de havde sørget for transport af cykler og bagage til banegården, mens de selv havde taget toget fra Herning til Ribe.

Vel ankommet til Ribe Banegård fortsatte turen på cykel til Degnetoften i Vester Vedsted, hvor de unge mennesker indkvarteres resten af ugen.

Torsdag og fredag er de klare til at rykke ind i Ribe for at se byen seværdigheder, og det foregår selvfølgelig på cykel.

Det er ikke første gang, elever fra skolen i Tjørring har været på besøg i Ribe, men grundet påsken får dette hold et kortere ophold end de fleste.