Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 12. februar 2026
Fantasien fejlede bestemt ikke noget, stemningen var helt i top, og tilstrømningen var så stor, at der måtte tages et ekstra lokale i brug, da Børneliv torsdag indbød børn og voksne til fremstilling af fastelavnsris og papirklip på cafe Quedens.
Allerede fra starten var der stor tilslutning, og den blev ved op af formiddagen.
Det var meningen, at det hele skulle foregå i Rennaissancestuen, men den blev hurtigt fyldt, og så måtte et nabolokale taget i brug. Men det gjorde ingen skår i glæden.
Francis Jordt og Lotte Ilsøe hjalp sammen med andre frivillige til, så alle var sikret saks, papir, grene og kviste. Og så gik det ellers løs med fremstillingen af fantasifulde ris, masker og papirklip.
Arrangementet var optakten til flere dages fastelavnsfest, der som tidligere omtalt ruller hen over Ribe de kommende dage.










































































