Tekst, Foto & Collage: Johnny Tauman
30. december 2020
(første del af fire)
– Jeg er opvokset i en søskendeflok på fem på en gård i Hygum, nær placeringen af Esbjerg Lufthavn, fortæller Egon Christensen, der har boet på ejendommen Lundmarksvej 72 ved Roager siden 1988.
Stalddreng som 5-årig
Egon kom til verden d. 6. maj 1957 – og fik hurtigt sine opgaver i produktionen på plads. – Allerede som 5 årig skulle jeg arbejde i stalden, lyder det fra Egon, som fortsætter: – Det var meget normalt dengang, at drengene hjalp til i stalden og pigerne i køkkenet. Ud over forældrene var der også en tjenestepige på gården, som havde hestehold – suppleret med en traktor mens Egon var dreng. Desuden var det helt naturligt, at vi hjalp til i høsten og brugte ”kartoffelferien” på at tage kartofler op.
Skolegang 6 dage om ugen
Da Egon var blevet syv år, begyndte han i 1. klasse i Ølufvad skole (1964). Skolen lå ca. 6-7 km fra gården i Hygum, så hver dag måtte han og sine søskende cykle til V. Nebel Skole – og herfra transporteres i bus til skolen i Ølufvad. – Vi gik på skolen til og med 4. klasse, siger Egon til RYK IND RIBE og supplerer: – De første 3 år gik vi også i skole om lørdagen.
De ti børn i klassen skulle tiltale lærerne med efternavn: – fru Ask, fru Michaelsen og hr Holm, som var førstelæreren.
– Vi lærte at skrive på en anderledes måde dengang. Det var med blækhus og pen, og så skulle vi ellers skrive i takt. (og 123 og 123 osv.).
Egon ser tilbage på livet som barn på en gård i Hygum.
Mærkede spanskrøret
Undervisningen var bestod almindelig regning, hvor der skulle læres regnearterne: plus, minus, gange og division, husker Egon, der også opleverede at få et rap over fingrene – spanskrøret var ikke helt afskaffet. Dertil kom fagene geografi, naturfag, skrivning og diktat. – Det bedste var gymnastik med den spændende Sørøverleg, hvor vi ikke måtte røre jorden. Så vi kravlede rundt i ribberne, bukken, måtterne mm, kommer det med et stort smil.
Søndagsundervisning og dans
Ved siden af skolen gik Egon til søndagsundervisning ved pastor Schmidt – og ikke mindst danseundervisning i V. Nebel forsamlingshus med årligt afdansningsbal.
Drillerier og mobning
I 5-7 klasse gik Egon på V. Nebel Skole. – Mit liv som barn var også fyldt med drillerier og mobning fra klassekammerater, og derfor har jeg den dag i dag ikke nogen kontakt til dem, fortæller Egon. – Det var hårdt.
Konfirmationen
Konfirmationen kom – og for at få undervisningen af pastor Schmidt skulle Egon og kammeraterne på cykel til Bryndum. – Vi blev sultne undervejs og fandt nogle æbletræer, men blev opdaget….
Dårlig oplevelse på Stormgades Skole
– Jeg klarede mig rigtig godt fagligt i grundskolen og fik gode karakterer – og derfor besluttede min forældre og skolen, at jeg skulle have en realeksamen på Stormgades Skole, kommer det fra Egon, som bestemt ikke havde lyst til at gå i en klasse med 27 elever. – Det blev en dårlig oplevelse, hvor karaktererne dykkede. Eksamenen blev dog bestået.
Knallerten blev lyspunktet
– Vi boede jo ikke lige frem på et sted, hvor den offentlige transport lå lige for. – Først på cykel til V. Nebel – og herefter med bus til Stormgades Skole, konstaterer Egon, der dog fik en kort transportmæssig opblomstring, da han som 15 årig fik knallert – og dermed selv kunne bringe sig frem og tilbage mellem Hygum og skolen.
