Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
25. august 2021.
Efterårets pris til en ildsjæl skal uddeles.
Som tidligere beskrevet, vil vi hvert forår og efterår præmiere en borger, der gør en speciel indsats. I foråret var det Danni Callesen, med baggrund i Arne Thomsens indstilling, der fik en gavekurv overrakt af RYK IND RIBE, for sin indsats for byen.
Nu melder efteråret sig snart, og årets anden ildsjæl eller initiativtager skal findes.
I de små lokalsamfund er vi rigtig gode til at hjælpe hinanden og dermed gøre noget for andre eller for samfundet som sådan. Frivilligheden lever i bedste velgående, og der er masser af mennesker, der yder en uselvisk indsats.
De mange mennesker vil vi på redaktionen gerne være med til at hylde i form af en erkendtlighed til dem, der yder en indsats ud over det sædvanlige.
Prisen består af en god gavekurv, der gives som et symbol på den uselviske indsats, som modtageren yder.
Hvem, der skal have den, bestemmer du som læser af Ryk Ind Ribe. Du sender blot dit forslag til
rene@rykindribe.dk
Forlagene skal være inde senest den 15. september kl. 12,00.
Hvem der får dette efterårets pris vil blive offentliggjort på Ryk Ind Ribe.









































































