Tekst og foto: Renè Jørgensen
17. september 2022.

Efterårets lokale ildsjæl modtager pris.

De to ildsjæle, Poul-Martin Mortensen og den nu afdøde Ivan Markus Øhrberg, fik i foråret prisen for deres særdeles aktive indsats med indsamling af affald i naturen.  Poul-Martin Mortensen har peget på Nini Oken fra Kultur- og Fritidsforeningen (KFS), som holder til i SeminarieHuset som den næste modtager.  Ninis indsats og gå- på- mod for at etablere foreningen, er begrundelsen for udpegningen.

Tidligere skrev vi, at omkring 50 har meldt sig ind i foreningen, der har mere end 160 følger på foreningens Facebookside. Kultur- og Fritidsforeningen (KFS) er kommet godt fra start, og der er plads til mange flere. Bestyrelsesmedlem (og initiativtager) Nini Oken understreger, at foreningen er for alle voksne, der har lyst – lige fra forældre på barsel til både kommende og erfarne pensionister. Det koster 300 Kr. om året at være medlem. Nini Oken har tidligere udtalt, at det er ”fællesskabet”, der er omdrejningspunktet i foreningen.

Redaktionen på RYK IND RIBE ønsker Nini Oken tillykke med prisen – en lækker gavekurv. I foråret 2023 bliver det Nini, der bringer stafetten videre og udpeger den næste ildsjæl, som gør noget for andre og derfor skal modtage en gavekurv fra RYK IND RIBE.