Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. oktober 2024

Team Esbjerg vandt onsdag aften overbevisende med 10 mål over Nykøbing Falster Håndbold efter en forfærdelig første halvleg med hårrejsende dommerkendelser, tekniske fejl og afbrændere.
Sejren blev på (35-25) efter en beskeden pauseføring på blot (14-13).
Der skulle gå 6 minutter, inden Mette Tranborg scorede det første mål for Team Esbjerg – og reducerede til (1-2). Spillerne fra NFH var tændte, og Kristina Kristiansen bragte overraskende sit hold foran med både (4-6) og (4-7).

Reistad på banen

Bagud med (5-7) sendte cheftræner Tomas Axnér stjernespilleren Henny Reistad til opvarmning – og hendes tilstedeværelse på banen skabte den fornødne ro. Stille og roligt kæmpede  Team Esbjerg via scoringer af Marit Røsberg Jacobsen, Henny Reistad og Michala Møller sig til en føring på (9-8). Den sidste kontakt havde udeholdet ved den uafgjorte stilling (10-10).

Fastholdelse af Rikke Iversen

Opvisning efter pausen

Anden halvleg blev en opvisning med masser af mål fra Henny Reistads hånd – 10 scoringer nåede hun op på med en spilletid på under 45 minutter. Men også Marit Røsberg Jacobsen, Mette Tranborg og Michala Møller lyste op med stor træfsikkerhed. Live Rushfeldt Deila scorede fire mål, men måtte have 11 forsøg hertil – lige i overkanten!

Uhyggelig soloskade i forbindelse med et vrid

Målvogter skadet

Midt i første halvleg fik NFH skadet første målvogteren Sofie Börjesson, der efter behandling måtte støttes fra banen.

Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut

(4-5), (11-10), (pause 14-13), (22-25), (29-19), (SLUT 35-25).

Topscorere

Team Esbjerg: Henny Reistad 10
Nykøbing FH: Caroline Aar 4

Tilskuertal: 2312