Tekst Hasse Jørgensen, foto Region Syddanmark, torsdag den 28. september 2023
Borgerne får nu lejlighed til at møde personen bag politikeren, regionrådsformand Stephanie Lose, når Stephanie Lose gæster Ribe.
Det sker onsdag d. 29. november i år.
Soroptimisterne i Ribe har inviteret regionsrådsformanden til at komme og fortælle om sit liv og hvilke betydningsfulde hændelser, der har ført hende til det sted hun er i dag.
Stephanie Lose er ikke inviteret fordi deltagerne skal høre om hendes politiske arbejde, men fordi arrangørerne er interesserede i at møde kvinden bag politikeren, som alle jo kender.
Hvad er Stephanie Loses baggrund og hvad drømmer hun om? Hvad vil hun gerne huskes for, hvad optager hende som kvinde, og hvilke overvejelser gør hun sig om kvinders liv anno 2023?
Arrangementet foregår i Ribelund Festsal, Kantinen på Kastanie Alle 10, 6760 Ribe d. 29. november fra kl. 19-21.
Soroptimisterne håber, at mange vil komme og være med. Både kvinder og mænd er velkomne. Arrangørerne opfordret til at komme og få en spændende dialog med en engageret kvinde. Det koster 25 kr. at deltage og tilmelding er nødvendig. Tilmelding og billetkøb kan ske på Soroptimisternes hjemmeside. www.soroptimist[1]danmark.dk/ribe/