Tekst og foto: Renè Jørgensen
21. marts 2020.
Du bør handle lokalt og støtte Ribes butikker.
Ribe Handelsstandsforening sælger bygavekort i Kvickly og Føtex. Hvis vi står sammen og støtter Ribe by og Ribe Nord, så vil det også være penge i omløb, når tiderne igen bliver normale. Ikke alle butikker i Ribe er medlem af Ribe Handelsstandsforening, og hos de butikker må man købe et gavekort i den lokale butik, men bygavekortet gælder hos alle i Ribe Handelsstandsforening.
Husker du dealhæftet?
22 deals i Ribe og Omegn, den lille deal bog som kunne anvendes frem til 31. december 2019, var fyldt med gode rabatter. Mange steder gav man 20 – 25 %, og det var lige fra lingeri, nattøj til indkøb hos Blomsterstedet på Industrivej. For blot et hundrede kroner var der mange penge at spare.
Kunne det nu passe, at tilbuddene var så gode. Ja det kunne det og jeg sparede kr. 1000,00 på alt fra Pompei, Quedens Gård, Blomsterstedet, nye sko og bukser.
Følgende butikker deltog:
Blomsterstedet – Butik B – Quedens Gaard – CS Bilsyn – Den Gamle Arrest – Dinitrol Center Ribe – Flügger Farver – Hårstudiet –Kolvig by Brorsonsminde – Kvickly – Like Anna – Guldsmed Pecani – Pompei – Profil Optik – ARJ KONTORCENTER – Ribe Mediehus – Ribe`s Broderi & Garn – Skoringen –Skovgrillen – Styke Garage – Tip Top og Ønskebørn.
I denne tid – hvor tid er noget man får meget af – fik jeg en idé. De 1000 kr, jeg sparede med hæftet, vil jeg nu omsætte i et bygavekort. Dermed betaler jeg noget tilbage til byen.
Sammenhold gør stærk.