Tekst & Foto Johnny Tauman
30. marts 2020
Dronning Dagmar kom sejlende på sit skib – og hun havde brug for vand under kølen for at komme til Ribe. Sådan lyder den gamle fortælling. Men hvordan er muligheden i dag? Hvordan ser det ud med vedligeholdelsen af vore vandløb – og hvad er målet: at skabe de bedste muligheder for fisk og planter eller at sikre muligheden for hurtig og sikker afvanding, når bagvandet presser på?
Det er kun godt 1½ måned siden, at Ribe var totalt omgivet af store vandmasser – og flere husejere måtte kæmpe mod et højt vandspejl, som trængte ind i huse, kældre og garageanlæg.
Stampemølleåen skal lede sin del af vandet – men hvordan er det så lige med muligheden for gennemstrømning? Se blot på åslyngerne ved Flyverbakken, hvor op til ½ delen af åens bredde er tilgroet.
Hvor ligger opgaven – og handleplanen for vedligehold – i en periode, hvor mange funktioner er lukket ned?
Og så vil skibe for øvrigt igen kunne sejle til Ribe i efteråret, når de skal på land for vinteren – eller overvintre ved Skibbroen – som Nationalparkens skib ”Vadehavet”. Militærbroerne tages sted – og skal tilbage til Skive Kaserne som en del af et uddannelsesforløb.

Stampemølleåen med større tilgroning









































































