Tekst Hasse Jørgensen, foto Rene Jørgensen, søndag den 20. oktober.

Sydvestjysk Brandvæsen fik værdifuld viden om bl.a. droners anvendelse til afsøgning af lukkede rum, hvor der på grund af farer ikke kan sendes personer ind, da beredskabet lørdag i de tidlige morgentimer holdt en stor alarmeringsøvelse på DTE på Ørstedsvej i Ribe.

45 personer fra brandstationerne i Ribe, Esbjerg, Bramming og Varde samt personale fra DTE var indsat.

Øvelsen gik bl.a. ud på at afprøve droners muligheder ved afsøgning af lukkede rum, og det viste dronen sig at være god til.

Desuden blev der afprøvet en række planer, og efterfølgende var viceberedskabschef Kjeld Tauman særdeles tilfreds med udfaldet af øvelsen.

Læs mere om øvelsen på Ribe Brandmandsforenings hjemmeside.