Tekst & Foto: Johnny Tauman    Dronefoto: Ove Detlevsen
xx. Januar 2023

Hønen eller ægget er et dilemma oftest angivet som “hvad kom først, hønen eller ægget?”.
I en snak med RYK IND RIBEs dronefotograf Ove Detlevsen får læserne et indblik i udviklingen af droner fra 2015 til 2023 – og hermed også den oplevelse, som mange nye dronepiloter oplever: Det er ikke tilstrækkeligt at have en drone, hvis de lovlige og ekstra gode optagelser skal i hus. Det kræver også et certifikat til at flyve.

DJI Mini 3 Pro klar til opgaver

Interessen for at fotografere startede tidligt

Interessen for at fotografere fik Ove allerede som 15 årige: – Jeg investerede i et Exakta spejlreflekskamera med tre objektiver. I 2015, da dronernes billedkvalitet og opløsning kunne matche mine krav – og prisen samtidig også udviklede sig i en fornuftig retning, anskaffede jeg min første drone, en DJI Phantom 3 Pro.

Kalvø fotograferet af Ove Detlevsen

Nu kan man ikke bare flyve, hvor man vil! Så derfor måtte Ove for også at kunne flyve erhvervsmæssigt på skolebænken – et dronecertifikat var nødvendigt. – Så var det tid til at komme på skolebænken i Aarhus og efter tre dage med teori og praktisk flyvning var certifikatet i hus til en pris af 16.000 kr., lyder det fra Ove, der tilføjer: – Pga. af konkurrence er prisen dog faldet betragteligt.

Med certifikatet og DJI Phantom 3 Pro til en pris på 14.000 kr. var Ove Detlevsen på vingerne i max. 18 minutter. Dronen var udstyret med kamera på 12 megapixel og kunne optage video i 4K (ultra HD).

Flyveregler skal overholdes

Når RYK IND RIBE har ønsker om optagelser på bestemte områder i og omkring Ribe, så er det ikke altid muligt. Ove skitserer her, hvilke regler og forhold, der skal respekteres: – Droneflyvning hører under Trafikstyrelsen og på deres hjemmeside kan man læse mere om både certifikat og regler for flyvning. Og dem er der mange af. Flyvehøjden er begrænset til 120 meter, og man skal altid have visuel kontakt til sin drone. Der er mange områder hvor der af forskellige årsager ikke må flyves. Bl.a. området vest for Ribe. Er man vest for Ringvejen omkring Ribe er droneflyvning ikke tilladt, da området er særligt naturbeskyttelsesområde. Det samme gælder områder øst for jernbanen frem til Varming.

Bagvand fotograferet af Ove DetlevsenDer er flere måder at erhverve sig tilladelse til droneflyvning, og de ændres løbende.

Kvaliteten blev bedre og bedre

Mange gode droneoptagelser betød, at Ove Detlevsen fik lyst til mere – og fulgte udviklingen for dronefly og kameraydelser med stor interesse. Og det blev købt både en drone 2 og 3, der øgede såvel kamerakvalitet og opløsning samt flyvetid. Han fremhæver blå. følgende væsentlige forhold: – De nyeste droner har indbygget skærm på fjernbetjening, så man ikke skal fumle med telefon eller iPad. På skærmen har man det billede dronen optager samt et kort, så man ved nøjagtigt hvor dronen befinder sig samt naturligvis hastighed og højde og en masse andre parametre.

BrundtlandGolf – Golfbanen i Toftlund, der nu er lukket – fotograferet af Ove Detlevsen

DJI Mini 3 Pro har “alt”

Da RYK IND RIBE var med på en opgave på Ole Rømers Vej, så var forventningen, at Ove Detlevsen ville komme med en større kuffert indeholdende drone og styreredskab. Men han havde sin nyeste investering med – en foldbar drone, som i en taske ikke er større, end den kan være i en bukselomme.

Med tilfredshed i stemmen forklarede Ove: – Det er min DJI Mini 3 Pro, som kun vejer 249 gram, men laver fotos i 48 megapixel og har en flyvetid på 30 minutter. Dronen blev klargjort på få minutter og kodet til at vende hjem til nøjagtig det punkt, hvor den startede på asfalten. Motoren blev startet og dronen fløj – styret med en mindre skærm – af sted for at finde den bedste vinkel til at optage billederne på. Efter godt 12 minutter vendte den tilbage og landede – pakket i sin taske og klar til næste opgave.

Mange dronefotos i RYK IND RIBE

I årene har Ove Detlevsen være på mange sjove opgaver. RYK IND RIBEs læsere har kunnet følge Vejdirektoratets store projekt på Trojelsvej og Plantagevej samt klargøring og bygning af militærbroerne over Ribe Vesterå.

Nogle sjove opgaver og oplevelser

Vi har bedt Ove finde nogle sjove opgaver og oplevelser frem.

Ørnereden fotograferet af Ove Detlevsen

En af de specielle var at fotografere en havørnerede, der pludselig var forladt af ørneparret. – Håbet var om et foto kunne give en forklaring, fortæller dronefotografen, der også har fotograferet rågereder for at undersøge, hvor mange æg der var i rederne.

En dag blev Ove ringet op af en ulykkelig ung pige, hvis hest var blevet forskrækket og løbet væk. Hesten blev heldigvis fundet, inden jeg nåede i luften.

Og så har opgaver budt på undersøgelse af tag på større bygninger for at afsløre utætheder – og senest droneflyvning inde i Domkirken for at finde løst puds, der dryssede ned fra hvælvingerne.

I den seneste storm ”mistede” jeg en ældre drone, men med sin indbyggede GPS-styring fandt den tilbage til en glad dronefotograf, der kunne konstatere, at den på mirakuløs vis fandt et “hul” i stormen.