Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Johnny Tauman, Ryk Ind Ribe, mandag den 22. juli 2024
Ribe og Destination Vadehavet bliver i dag, mandag, eksponeret på DR TV flere gange.
Danmarks Radio TV’s vejrudsendelser er i dag i Ribe, hvor vejrudsigterne sendes fra. Det drejer sig dels om middagsudsendelsen og de to aftenudsendelser, hvor den, der sendes klokken 18,50 sendes direkte med lokale indslag.
Vejrholdet har stillet sendeudstyret op på Hovedengen ikke langt fra Dan Hostel, og det er muligt at komme ned og sende udsendelsen gå i luften klokken 18.50.
Hvilke emner, vejrværterne vil tage op, var ikke klart i formiddag, men der er ingen tvivl om, at et af emnerne kunne blive den megen nedbør, som har præget forår og sommer, og som bl.a. har betydet aflysningen af det legendariske Ribe Dyrskue.