Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, tirsdag den 4. november 2025

Den nye julebelysning på Ribe Domkirke skal efter planen først være færdige til næste vinter, men det betyder ikke, at der ikke kommer lys på domkirken også i den forestående jul.

Årsagen til, at der skal ny belysning på domkirken er som det vil være de fleste bekendt, at de gamle lyskilder er forældede, nedslidte og svære at skaffe reservedele til.

Derfor arbejdes der ihærdigt på at få en ny belysning, men som skrevet andet sted på siden, bliver den belysning færdig til næste vinter. Det har fået flere til at spørge, om der så ikke kommer lys på kirken denne jul.

Og det gør der, siger vicedirektør og byudviklingschef Peer Rexen, Esbjerg Kommune.

– Jeg har nogle dygtige medarbejdere, og vi bruger det materiale, der er til rådighed, så vi får lys på kirken, lyder det fra Rexen.