468.000 lavtliggende ejendomme ved vandløb, søer og kyststrækninger er i fare for at blive oversvømmet på grund af de ekstreme vejrforhold, der også i fremtiden vil forekomme hyppigere og hyppigere.

Det viser en undersøgelse lavet af Danske Regioner og formidlet af JyllandsPosten.

Det er i offentliggørelsen ikke nærmere angivet, i hvilke farezoner, ejendommene ligger, men det kunne være i Ribe-marsken bag Ribe-diget.

Som alle ved, var Ribe-diget tæt på at blive overskyllet under den store storm i december 1999. Da stormen var på sit højeste, slog vandet i bølgeslag ind over digetoppen. Det skete vel at mærke ved laveste vandstand. Var det sket ved højeste vandstand, havde vandstanden været omkring halvanden meter højere, og så havde det fået fatale konsekvenser for de byer og områder, der ligger bag Ribe-diget.

Forskere er enige i, at det man benævner som 100 års scenarier – og som stormen i 1999 hørte inder under – meget vel kan komme meget hurtigt igen og uden varsel. Forskere mener således, at de såkaldte 100 års scenarier kan forekomme i løbet af få år.

Men selv om der er gået 20 år siden Ribe-diget var tæt på at blive gennembrudt, er der ikke sket noget med hensyn til yderligere sikring af diget eller området bag.

Kystsikringen bygger bl.a. på statistikker, men stormene som den, der hærgede landet i 1999, er så store, at de falder udenfor statistikkerne, og derfor medgår de ikke i de statistiske beregninger.  Disse ”hovsa-storme” kan ifølge mange forskere komme, hvornår det skal være. Klimaændringerne er accelereret mere end forskerne havde regnet med, og det øger risikoen for flere storme og mere nedbør.

En af dem, der undrer sig over den manglende debat om digesikringen er lederen af vadehavscentret, der om nogen kender Vadehavet.

Direkte adspurgt siger Klaus Melby: – Det kunne være spændende at få en afklaring om, hvad strategien bag sikringen af området bag digerne er. Der er meget tavst om emnet. Det er ikke for at lave bål og brand, men det kunne være meget spændende at vide, hvilke strategiske overvejelser, der er gjort, når alle klimaforskere siger, at scenariet er blevet værre.

Kystdirektoratet har fokus

Leder af Kystdirektoratet, Per Sørensen, fortæller, at man har fokus på situationen, og den bliver drøftet løbende med både lodsejere, digelag og kommunerne. Det gælder bl.a. både områderne omkring Kongeåen og Ribe Å. Således skal der i løbet af kort tid være et nyt møde om sagen.

Per Sørensen siger samtidig, at der mange forskellige forhold at tage hensyn til. Det gælder bl.a. også bagvandet i området, der gennemstrømmes af flere vandløb, og når vandet stuver sig op her fordi sluserne i nogen tid ikke har kunnet åbnes, vil det give en kraftigere oversvømmelse.

– Det er egentligt digelagene, der skal fortælle, om de gerne vil have digerne forstærket. Vi kan som institution fortælle, hvordan og hvilke muligheder, der er, siger Per Sørensen.

På spørgsmålet om, hvorvidt nogle store søer i marsken, der kan bruges som vandreservoir er en mulighed, siger Per Sørensen, at et kan det være, men der er også andre muligheder, som forstærkning af digerne, en ny linjeføring, så man f.eks. laver et fremskudt dige som ved Højer.

– Det er jo sådan, at der, hvor der er flest huse bag digerne, findes også de stærkeste diger, men der, hvor der ikke er så mange huse, er de svageste diger.

– Det er ting, vi skal drøfte med alle parter. Det er jo også et spørgsmål, om man skal sige, at den jord, der er bag digerne, skal udlægges til natur fremfor at dyrke den. I et så regnfuldt efterår, som det vi har i år, er det jo meget vanskeligt at dyrke jorden, hvis ikke ligefrem man pumper vandet væk, siger Per Sørensen, der ikke kan sætte en tidshorisont for, hvornår der kan træffes nogle konklusioner.