Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. maj 2021
(Tredje artikel af tre)
Alle byrådspolitikere var med i dialogerne om lokale ønsker, som kan blive en del af Vision 2025.
Og for borgerne i Jedsted-Vilslev er der for tiden et vigtigt punkt på den lokale dagsorden – nemlig hvordan vil fremtiden se ud for Kongeådal Brugsforening.

Jørn Boesen i god dialog med de lokale borgere
Jørn Boesen Andersen har gode bud hertil, hvis man kommer ud i en lukning. Han bor nemlig i Hunderup, hvor man har en dagligvarebutik på andele.- Og det kan lade sig gøre med en fælles indsats, siger han.
Trafikken langs diget
Snakken gik selvfølgelig også omkring Kongeåen og oversvømmelserne – og så blev den nyligt asfalterede vej langs diget nævnt. Et par stykker drøftede bla. muligheden for at åbne op, så der bliver muligt at fortsætte langs diget fra Bjerrumvej til Låningsvejen – og dermed binde de to attraktioner: Vadehavscentret og Kammerslusen sammen.
Muligheder ved Åhuset
Der var ligeledes forståelse for, at aktiviteterne omkring Åhuset kan udvides – måske med flere shelters – og dermed koble de nuværende og bade-/ kanobroen sammen hermed. Der er jo bålplads på stedet, så ifølge flere borgere er det også en mulighed.















































































