Tekst & Foto: Johnny Tauman       Samt private fotos
25. marts 2023

– Livet har taget en drejning efter min beslutning om at lukke Ribe Bådcenters ordrebog, fortæller Bjarne Kiholm og tilføjer: – Det var faktisk en mærkelig følelse – men efterfølgende også en befrielse at give slip på mit produktive arbejdsliv og det pres, som det er eller jeg har givet mig selv – at levere gode både efter ordre.

Nåede ca, 650 skibe fra 1976

Bjarne åbnede Ribe Bådcenter 1. januar 1976 og har siden kontinuerligt stået for bygning og udvikling af ca. 650 skibe/både/ joller m.m. Men kort før jul var det slut! Og der blev trukket en streg i sandet.

Forme er kommet til Gøtakanal Charter

Bjarne har altid levet på at være igangsætter og knokle fremad med nye forme og modeller – og de stod jo og fyldte godt op på værkstedet. – Når man så også er en samler, så stod jeg lige pludselig med en stak forme m.m. Men de nåede ikke at samle støv, forklarer Bjarne, der har været heldig med at sælge / forære 2 gode danske motorbådsforme til Gøtakanal Charter. Det var det samme firma, som købte de sidste store motorbåde. I øvrigt købte Bjarne den Husky Dane retur, som han leverede til dem i 2002.

Andre forme overlever i Tyskland

Bjarne oplyser, at andre modeller går i produktion i Tyskland, og at det glæder ham, at de overlever. – Mine bådmodeller overlever – hvad mere kan jeg ønske mig?
Og så kommer det med et smil: – Jeg er også glad for efter i så mange. mange år at have arbejdet med polyester, stadig at kunne huske, hvad jeg selv hedder og endnu ikke er ramt væsentligt af følgesygdomme. Her vil nogen nok bemærke, at jeg er underlig nok.

Over Helgoland – Kielerkanalen – mod Bornholm

Nu venter så pensionist tilværelsen, og den starter med en ordentlig sejltur med Wiwi og gode venner. Turen går til det tyske vadehav og dejlige øer, som mange danskere desværre ikke kender. – Vi smutter så ud til perlen Helgoland, hvor jeg altid fælder en tåre, når den dukker op i horisonten. Det er tankerne om øens historie og de strabadser, befolkningen har været igennem, som rører mig.
Herfra går turen ind til Tønning og gennem Ejderen/ Kielerkanalen til Østersøen med kurs mod Bornholm – Østersøens Helgoland. Næste stop bliver Sydsverige, hvor svigermor kommer ombord og sejler med op gennem Øresund. Den resterende af sejladsen er det, som i en fælles betegnelse kan kaldes ”fri leg”, indtil stævnen igen sættes mod Kammerslusen!

Urnenedsænkning og nysgerrige sæler

– En af mine passioner gennem livet er og har været at tage mennesker med ud på Vadehavet, så de kan opleve en storslået perle og for en stund blive en del af den, fortæller Bjarne og tilføjer: – En urnesænkning for et par år siden udviklede sig til også at være en oplevelsestur, da der også blev plads til et besøg hos sælerne.
At få en ung knægt fra storbyen til at tage hættetrøjen og tøjet af og svømme sammen med mig imellem de særdeles nysgerrige sæler, kan næsten ikke beskrives. Han ændrede sig fra en lukket person til et snakkende vandfald – uden hættetrøje midt i naturen og ikke kun som tilskuer igennem en kikkert eller telefon. Og slutningen kunne ikke være skrevet bedre af Morten Korch: – Og til sidst kom en nysgerrig sæl hen og hilste på ham med et klap på låret.

Sejlturene med Viking

En anden positiv oplevelse har været sejladser med grupper igennem de 20 år, jeg har sejlet med Viking. Mange har på den måde oplevet Ribe fra vandsiden ligesom vikingerne og handelsskibene gjorde, for Ribe er/var jo en havneby.

– En helt unik personlig oplevelse var, dengang min kammerart sejlede Fulton helt ind i Ribes oprindelige yderhavn (ved Ribetønden). Han gjorde det for, at andre må forstå projektet – Ribe Kulturhavn og den maritime kulturarv i Vadehavet, som bør bevares levende!

Wiwi, du kan godt blive herude

– Vi befinder os fantastisk godt ved at bo herude ved slusen og kan med tryk på sige – her fra vores verden går!
At bo og leve ved Kammerslusen og Ribediget er helt specielt, og man skal nok være lidt anderledes skruet sammen for at klare det hele året. – Jeg følte faktisk, at jeg kom hjem, da huset blev købt i 2005, og da Wiwi kom i 2013, stod vi oppe på den øverste bro over slusen, medens orkanen Bodil smed havvandet ind over os. – Jeg smilede og sagde, du kan godt blive herude!

Den positive kontakt

Som Bjarne og Wiwi nu har valgt at bo – med liv og leben hele vejen rundt om huset – kræver det, at de som udgangspunkt er udadvendte og kan hjælpe til med at guide gæster /turister ved slusen / diget på bedste vis. Derfor var det helt naturligt, at Bjarne meldte sig til at være nationalpark guide. Han monterede skiltet – og sådan får alle vore gæster fra hele verden altid vejledning og viden om området. Og det afføder en meget positiv kontakt.

Bliver lidt sin egen

Bjarne er også kommet til den erkendelse, at man bliver også lidt sin egen – både i interesser, viden og holdninger, for der skal jo noget mere end en almindelig orkan til at ryste Wiwi og ham.


– Nu glæder vi os sammen over, at det maritime får den opmærksomhed og det løft, som det fortjener. Vi ser med forventninger til en tilbagevenden af aktiviteter på og ved åen. – Se nu bare, når de unge og vores børnebørn glædeligt hopper i åen akkurat, som i min barndom. Her lærer vi dem at svømme og få et naturligt forhold til vand både over og under overfladen.

”Herude leves livet – der er gratis adgang og åben døgnet / året rundt”. Sådan beskrev min afdøde ven Allan Husted ganske rammende stedet  i Slusesangen.