Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
17. september 2019.

Det ser drabeligt ud.

Mange benytter sig af en gåtur på kirkegården i Gravsgade og siden den nye bro kom op i sidste uge, har flere da også været forbi og betragte det flotte arbejde.

Måske har enkelte fået tanken at der har været hærværk og skarnsknægte der har moret sig med at lægge gravstenene ned, men det er ikke tilfældet.

– Det ser drabeligt ud, men de er lagt ned, da de er ustabile og kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det sker nu, fordi vi forventer meget mere trafik på denne del af kirkegården i forbindelse med den nye bro, fortæller kirkegårdsværge Christian Abildgaard til RYK IND RIBE, men fortæller også, at det kun er en midlertidig foranstaltning.