Tekst og foto Hasse Jørgensen, mandag den 29. oktober.
Det er helt klart barnet og dets tarv, det drejer sig om.
Det fornemmer man klart, når man taler med Lone Reinke og Thomas Oxholm i deres hyggelige hjem i Ribe. Over en god kop kaffe og med udsigt til et par farvestrålende børnetegninger lavet af et tidligere plejebarn, sidder vi i køkkenet for at tale om plejefamilier.
Parret er nemlig en af de plejefamilier, som Familieplejen i Esbjerg Kommune meget gerne vil have flere af. Og Lone Reinke og Thomas Oxholm lægger ikke skjul på, at det kræver meget at være plejefamilie, men det giver også rigtig meget.
– Når man oplever, at barnet er glad og har fået en sejr eksempelvis ved at overvinde sig selv, bliver man selv rigtig glad. Det er fantastisk, lyder det samstemmende fra Lone Reinke og Thomas Oxholm, der begge er læreruddannede.
De kan f.eks. fortælle om, at de havde et autistisk barn i pleje. Det gik fint om dagen, men når barnet skulle sove, kneb det. Så gjaldt det om at finde den rigtige godnathistorie. Og at opleve den morgen, hvor han vågnede og tydeligvis for sig selv konstaterede: jeg klarede det, var helt fantastisk.
Parret blev i 2009 plejefamilie på fuld tid for en pige på 2 !/2 år. En pige, der fem år senere skulle tilbage til sine biologiske forældre.
– Og det var rigtig hårdt, erkender Lone og Thomas, for det bliver jo ens barn. Vi syntes også, det gik meget hurtigt, men sådan er det. Heldigvis har vi stadig kontakt til pigen, og hun fejrede eksempelvis jul sammen med os til stor glæde for os og vores to egne drenge. Det er hendes tegninger, du kan se på væggen.
I to år holdt Lone og Thomas pause som plejeforældre, og nu har de genoptaget arbejdet – denne gang som aflastningsfamilie, hvor de har en dreng på syv år hver anden weekend.
– Og vi gør det, fordi vi kan lide det. Det er bestemt ikke for pengenes skyld, men vi har altid kunnet lide børn og at beskæftige os med børnenes verden. At komme ud i naturen, at tænde et bål og bage snobrød, at gå en tur i skoven o.s.v. At gøre de ting, de biologiske forældre måske ikke har overskud til.
– Og at være plejefamilie på fuld tid og på aflastning er to vidt forskellige opgaver. Som plejefamilie på fuld tid er barnet en del af familien. Når barnet kommer på aflastning er det noget andet, og vi er så heldige, at ham, vi har nu, er meget glad for at være her, fortæller Lone og Thomas.
– Når man får et barn i pleje, gælder det om at tage det hele i små skridt. Barnet skal lige vænne sig til det nye, og det gør vi ved at tage et rum ad gangen, så barnet hele tiden føler sig tryg, og så kan vi langsomt udvide cirklen, lyder det fra Thomas.
– Hvorfor blev i plejefamilie?
– Fordi vi er gode til det, lyder det med et stort grin fra Thomas, der hurtigt føjer til: – Da blev jeg lige kæphøj nok.
– Vi kan lide børn, og vi kan lide at give de børn noget. Vi kender også vores egne stærke og svage sider, og vi er bedst til børn i alderen fra fem til 12-13 år.
Lone Reinke: – Og så har vi nok også et stort omsorgsgen.
– Vores egne børn er flyttet hjemmefra, og plejebørn giver liv i huset. Og plejebørnene får den kærlighed, som vores børnebørn en gang skal have. Og vi kan lide at gøre en ekstra indsats.
Både Lone og Thomas er enige om, at plejebørnene har brug for ekstra omsorg, nærhed og megen opmærksomhed. – Vi kan mærke, det gør en forskel, og børnene giver lige så meget igen.
Thomas Oxholm: – Børn i fuldtids pleje og aflastningsbørn har forskellige behov. Et barn på fuld tid, der er fjernet fra sine biologiske forældre, føler sig kasseret. Hvorfor vil de ikke have mig? Det er noget andet med et aflastningsbarn, der ved, at det er elsket.
’- Vi er også plejefamilie, fordi det er vigtigt, at nogen vil være det. Der er et stort behov for det.
– Det er vigtigt at have overskud til det, og man skal være helt klar over, at det er vigtigt, at man er to om det. Den ene kan ikke sige, at jeg er plejefamilie, mens den anden ligger på sofaen. Det er en fælles ting, understreger Lone og Thomas.
Som tidligere omtalt er der informationsmøde onsdag den 31. oktober på Rådhuset i Esbjerg med indgang fra Torvegade 74 og torsdag den 1. november i Ribe på rådhuset med indgang fra Sct. Jørgens Vej 4. Begge møder starter klokken 19 og varer et par timer.
