Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, torsdag den 26. november

Årets julegudstjenester er normalt tilløbsstykker i både Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kirke, hvor kirkerummene plejer at være optaget til sidste plads. Og samtlige tilgængelige pladser vil givet også væe optaget i år. Problemet er blot, at der ikke er så mange tilgængelige pladser.

I domkirken må der være 250 per gudstjeneste, mens der i Sct. Catharinæ Kirke kun er plads til 125 personer. Begge steder kræver det, at princippet ”først til mølle” tages i brug, når billetterne skal fordeles. For der skal nemlig bestilles billetter på kirkernes respektive hjemmesider for at kunne komme ind til en gudstjeneste i juledagene. Har man ikke adgang til internettet, kan der rekvireres en billet på kordegnekontoret, tlf.75420350.

Julens Gudstjenester er tilrettelagt i begge kirker.

I Sct. Catharinæ Kirke  er der tre Gudstjenester den 24. december. Klokken 11 er det ved sognepræst Marike Runz, klokken 14 er det ved sognepræst Jan Bager og klokken 16 ved pastor Jørgen Bork Hansen,

Den 25. december er der klokken 11 Gudstjeneste ved Jan Bager og den 26. december er der Gudstjeneste ligel3edes klokken 11 ved Jørgen Bork Hansen.

Ribe Domkirke: Onsdag den 23. december ved domprovst Jens Torkild Bak klokken 16.

Juleaften klokken 11 ved sognepræst Signe von Oettingen, klokken 13.30 ved sognepræst Torben Bramming og klokken 16. ved domprovsten.

Juledag klokken 10.00 ved Jens Torkild Bak, og 2. juledag klokken 10 ved biskop Elof Westergaard.

Det er sådan, tingene er tilrettelagt i skrivende stund (torsdag den 26. november), men situationen kan ændre sig. Derfor er det en god ide at holde med tingene på de to kirkers hjemmeside.